FCK Camp i uge 27 og 28

Vi har nu genåbnet salget af pladser på de populære FCK Camps i uge 27 og 28. I forvejen havde vi salg af pladser i uge 32.

For at sikre at vi overholder de til enhver tid gældende krav fra myndighederne om afstand, forsamling m.m., så er kapaciteten nedsat, og vi anbefaler derfor, at man ikke venter for længe med tilmelding.

Hvor og hvornår

  • Uge 27 (mandag 29. juni - fredag 3. juli) holder FCK Camp hos KB, B1903 og Gladsaxe/Hero.
  • Uge 28 (mandag 6. - fredag 10. juli) holder vi FCK Camp hos KB.
  • Uge 32 (mandag 3. - fredag 7. august) holder vi FCK Camp hos B1903.

Vi træner alle dage fra kl. 9-15, og tøjpakke, frokost, frugt m.m. er inkluderet i prisen på 1.995 kr.

Hvordan
På FCK Camp bliver du en del af det spil, som du elsker, sammen med andre med samme passion.

Du træner efter de samme metoder og øvelser, som vores spillere i FCK Talent benytter i deres hverdag. 

Alle vores trænere er grundigt uddannet og har erfaring med at træne spillere på alle niveauer.

Hvad får jeg med
Du får en deltagerpakke med T-shirt, shorts, strømper, drikkedunk, rygsæk og et gavekort til udvalgte FCK-kampe. Desuden er frokost og frugt med i den samlede pris på 1.995 kr.

>> Book plads - og find mere info her