F.C. Københavns løvinder forlænger med Skovbo, Brandt, Hemmingsen og Vervacke
F.C. København har indgået nye aftaler med midterforsvarer Ida Skovbo, angriber Emma Brandt og midtbanespillerne Anna Hemmingsen og Laura Vervacke.
Alle fire spillere har bidraget væsentligt til løvindernes hidtidige udvikling, og forlængelserne er udtryk for klubbens fokus på kontinuitet og stabilitet i truppen forud for det oprykningsspillet til A-ligaen til foråret.
Cheftræner Kasper Klarskov fremhæver vigtigheden af stabilitet i en meget afgørende periode:
“Alle fire spillere kender miljøet, forventningerne og den intensitet, der kræves i de kommende måneder. At bevare kontinuiteten og samtidig sikre ro omkring spillernes kontraktvilkår giver os lige præcis den stabilitet og det fokus, der skal sikre kvalifikationen til A-ligaen.”
For F.C. Københavns Head of Women’s Football, Romaney Pinnock, er aftalerne et vigtigt led i klubbens målrettede strategi om at sikre oprykning til A-ligaen.
“Det er meget vigtigt for os at sikre spillere, som allerede har bidraget markant til holdet og som forstår vores kultur og ambitioner. Vi er meget glade for disse fire aftaler, der understøtter vores ambitioner her og nu og samtidig bidrager til udviklingen af den bæredygtige struktur omkring holdet,” siger Romaney Pinnock.