Fantastisk støtte fra tribunen

Fantastisk støtte fra tribunen

Der havde været mange skriverier om aftenens kamp, hvor kampen skulle spilles, og hvor det hele jo endte med, at F.C. København afgav hjemmebanefordelen til Brøndby. Men heldigvis sørgede de mange fans for en stemning ala hjemme i PARKEN og leverede en fantastisk støtte – og de blev meget passende belønnet med flot spil, og med en sikker 3-0 sejr til Byens Hold.

Af Jan Eliassen
Roland Nilsson sagde efter kampen:

- Det var vældig godt med en sejr, og med sejren så kan vi nu kigge fremad mod de hårde kampe vi har foran os.

- Vi fik vist, at en del ting er faldet på plads – og for vi leverer en solid forsvarspræstation i dag. Samtidig har vi stor bevægelse i vores angrebsspil, og så spillede Santin og N’Doye rigtig godt sammen oppe foran i dag, og sammen med de øvrige angribere fik de skabt rigtig mange problemer for Brøndbys defensiv.

Der var en del ændringer i start-11’eren, om det sagde Rolan Nilsson:

- Ja, der var en række nye ansigter i startopstillingen i dag, men jeg synes at alle mand gjorde det rigtig godt. Pape scorede et fint mål, og fik vist at han er på vej – kampen i dag var et skridt fremad for ham, men der er stadig noget at arbejde med.

Adm. direktør Anders Hørsholt uddelte efter kampen roser til vores fans:

- Tak til vores fans og sponsorer for at levere så stor en støtte, det var rigtig flot at se. Jeg er rigtig glad for den positive opbakning og den støtte vi fik fra tribunen – og vi glæder os allerede til på søndag i Odense.

Kim Christensen var et af de ”nye ansigter” der startede inde, og han sagde efter kampen:

- En dejlig kamp, en dejlig kulisse og fedt for mig at spille igen. Der var sket en masse i ugen, Brøndby havde fået ny træner, vi var blevet kritiseret for ikke at spille så godt – og så var det godt, at komme ud og svare igen ved vinde fortjent med 3-0. Det er flot! Som keeper er det skønt at holde nullet, men det var en holdindsats og vi ville bare ikke lukke et mål ind i det her opgør!

>>>>> Læs flere spillercitater  

>>>>> Se billeder fra kampen her

>>>>> Læs kampreferatetet