Telia Parken, luftfoto

Fællessange og fodboldnostalgi i Telia Parken på lørdag

På lørdag den 13. juni skulle Danmark have mødt Finland i Telia Parken i den første gruppekamp til EURO2020, men det er som bekendt udsat til næste år.

DR benytter anledningen til at samle danskerne til en historisk og nostalgisk aften med "Fællessang i Parken" fra kl. 20.00-21.30 med Josefine Høgh og Tina Müller ved roret.

Danske fodboldsange er omdrejningspunktet for fællessangen, og du kan synge med på Re-Sepp-Ten, En For Alle, Big Boys in Red and White, Vi Vil Ha' Sejren i  Land og mange, mange flere.

Desuden genoplever vi de bedste danske mål og højdepunkter fra de sidste 40 års EM- og VM-slutrunder, og undervejs dukker der spillere, trænere og fodboldlegender op i programmet.