Facts om aftenens kamp

Facts om aftenens kamp

Klokken 1030 onsdag formiddag holdt UEFA det sædvanlige "Organisational Meeting" med deltagelse af kampens dommere, sikkerhedsfolk og repræsentanter fra begge klubber.


Rubin Kazan oplyste, at de forventer omkring 18.000 tilskuere til aftenens kamp, og i bedste russiske stil er der udkommanderet 2.500 betjente for at sikre ro og orden på tilskuerpladserne.


F.C. København kommer i aften til at spille i den hvide hjemmebanedragt - og på grund af et russisk alkoholforbud så bliver det uden Carlsberg på maven. Rubin Kazan kommer til at spille i deres sædvanlige mørkerøde hjemmebanedragt.


Pt. sner det i Kazan og dommer Martin Atkinson vil derfor først i aften i aften beslutte, om der skal spilles med den hvide eller orange Champions League bold. Under kampen forventes let snevejr og temperaturen kommer til at ligge et par grader under frysepunktet.


Klokken 12:00 (10:00 dansk tid) var der stadig presenning på banen, dette for sikre at banen ikke fryser. Der kan dog stadig forventes en glat og hurtig bane i aften


De 150 fans der er på vej til kampen, skulle efter planen lande midt på dagen – og de kan forvente sig en kold fornøjelse på ”Sektor 10”, Rubin Kazans udebanesektion.