Landskamp i Telia Parken

EURO2020 rykket til 2021

UEFA har i dag besluttet, at sommerens EM-slutrunde bliver rykket et år til sommeren 2021 på grund af Corona-virus krisen.

Der skulle denne sommer være spillet fire kampe i Telia Parken, herunder Danmarks tre kampe i gruppespillet, men nu er turneringen altså udsat et år:

“Det her er selvfølgelig en helt ny situation, og vi forstår til fulde beslutningen og alvoren bag den. Vi skal alle være fleksible og løsningsorienterede i den her tid, og vi vil selvfølgelig tage dialogen med alle EURO2020 partnere herfra, og vi taler med DBU løbende allerede,” siger Jes Mortensen, Kommunikationschef i Parken Sport & Entertainment.