Derbyformkurven er opadgående

Derbyformkurven er opadgående

F.C. KØBENHAVN VS BRØNDBY IF 
Medregnes samtlige officielle turneringer, er onsdagens pokalkamp den 93. kamp mellem F.C. København og Brøndby IF. De første 92 kampe er endt med 42 FCK-sejre, 23 uafgjorte og 27 sejre til Brøndby IF. Målscoren i de første 92 kampe lyder 122-103. 

F.C. Københavns statistik på udebane mod Brøndby IF er meget lige, for 47 udekampe mod Brøndby IF er endt med 18 sejre, 10 uafgjorte og 19 sejre til Brøndby IF. I de 47 udekampe er målscoren svagt i Brøndby IF’s favør, da den pt. lyder 53-56. 

F.C. KØBENHAVN OG DBU POKALEN 2015/16 
F.C. København jagter endnu en pokaltitel – og jagter naturligvis også et forsvar af sidste sæsons pokaltriumf. Indtil videre er jagten på endnu en pokaltitel gået ud over FC Vestsjælland (2-0), FC Fredericia (2-1, e.f.s.) og Randers FC (2-1, e.f.s.). 

F.C. Københavns seneste kamp i DBU Pokalen var – som de fleste nok husker – den første semifinalekamp på hjemmebane mod Brøndby IF den 6. april. Kampen bød på to scoringer, Pukki headede gæsterne i front efter 27 minutter – mens Thomas Delaney syv minutter før tid sikrede F.C. København uafgjort – og gjorde sit til, Brøndby IF stadig ikke har besejret F.C. København i hverken DBU Pokalen eller Superligaen på hjemmebane siden 2004. 

F.C. København har i de første fire pokalkampe scoret syv gange, og eneste spiller der er kommet to gange på tavlen er Federico Santander. Derudover har Andreas Cornelius, Danny Amankwaa, Kasper Kusk, Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Thomas Delaney alle scoret en enkelt gang.








BRØNDBY IF OG DBU POKALEN 2015/16 
Inden Brøndby IF spillede 1-1 i den første semifinale i DBU Pokalen mod F.C. København, havde de mødt og besejret Holbæk med 7-0, HB Køge med 1-0 og Skive IK med 3-0. 

 I de første tre kampe scorede Brøndby IF 11 mål – og når sidste onsdags enlige mål lægges til – skal Brøndby IF’s 12 pokalmål deles mellem Christian Jakobsen (4), Ronnie Schwartz (3), Teemu Pukki, Andrew Hjulsager, Magnus Eriksson, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg.