Depeche Mode i Parken 27. juni 2023

Depeche Mode i Parken 27. juni 2023

Den 27. juni 2023 spiller Depeche Mode i Parken som led i ‘Memento Mori’ World Tour.

Billetsalget starter fredag 7. oktober, kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Live Nation presale starter torsdag 6. oktober kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk

Billetpriser (ekskl. gebyr)

  • PL1: 895,-
  • Golden Circle (Stå): 895,-
  • PL2: 695,-
  • PL2 GA (stå): 695,-
  • PL2 kørestolsbillet: 695,-
  • PL3: 525,-

Se depechemode.com for mere information om tour-plan og billetsalg.

Om turneen
Depeche Mode annoncerede i dag i Berlin, at de indleder ‘Memento Mori’ World Tour i USA den 23. marts 2023 og fortsætter i Europa i midten af maj.

Turneen er deres første i fem år og kommer i forlængelse af det kommende 15. studiealbum, Memento Mori, der udkommer i foråret 2023.

Martin Gore sagde om 'Memento Mori':

"Vi startede arbejdet med dette projekt tidligt i pandemien, og dets temaer var direkte inspireret af den tid."

"Efter Fletchs bortgang besluttede vi at fortsætte, da vi er sikre på, at det var det, han ville have ønsket, og det har virkelig givet projektet et ekstra niveau af mening."

Dave Gahan tilføjede:

"Fletch ville have elsket dette album. Vi ser virkelig frem til at dele det med jer snart, og vi kan ikke vente med at præsentere det live for jer til vores shows næste år."

Sjette optræden i Parken
Depeche Mode optrådte første gang i Parken den 23. september 2001 og siden den 25. februar 2006, den 30. juni 2009, den 13. juni 2013 og senest den 31. maj 2017 som led i bandets seneste turné, Global Spirit Tour.

Den kommende turné, Memento Mori Tour, er Depeche Modes 19. turné, og gennem årene har de optrådt for 35 millioner fans verden over og solgt over 100 millioner plader.