Udsigt fra de tomme tribuner

Datoer for Superliga-start endnu ikke fastlagt

Aftenens udmelding om, at vi igen kan spille 3F Superliga betyder, at klubberne nu kan begynde med almindelig holdtræning. Det oplyser Divisionsforeningen her til aften.

Det sker efter retningslinjer, Divisionsforeningen har lavet i samarbejde med blandt andre læger og andre sundhedseksperter – og med flere andre europæiske fodboldligaer. Disse såkaldte protokoller kan inden længe ses på Divisionsforeningens hjemmeside.

Vi ved endnu ikke, hvornår vi skal spille 3F Superliga igen, hvor vi jo mangler to kampe i grundspillet - ude mod Lyngby og hjemme mod Randers FC.

Divisionsforeningen har hidtil talt om uge 22, dvs weekenden 30.-31. maj, men det afgøres først i de nærmeste dage - og så melder vi selvfølgelig snarest ud.