CV: Det var os der skabte chancerne

CV: Det var os der skabte chancerne

Det blev helt som forventet en svær kamp mod Lyngby BK, men et par veloplagte angribere, i form af Dame N’Doye og Cesar Santin, sørgede for de tre træffere, der udgjorde de offensive højdepunkter i Løvernes 3-1 sejr. 

Af Jan Eliassen
Efter kampen sagde cheftræner Carsten V. Jensen til FCK.DK:

- Vi skaber en 7-8 store chancer, og det er vel næsten sæsonrekord for os. Derudover så har vi rigtig mange ”potentials”, altså optræk til chancer hvor det bare er sløs i den næstsidste aflevering der gør, at det ikke bliver rigtigt farligt.

- Samtidig er vi også gode defensivt, for jeg tæller kun en Lyngby afslutning inden for målet – og desværre så ender den i kassen. Men vi har nu vist, at vi kan forsvare, og har så arbejdet med angrebet – og der er så mange ting i dag der går godt. Vi havde lagt en plan om at sætte angriberne i scene, at få aktiveret vores forwards så de kunne true Lyngbys bagkæde både bagved og foran – og planen lykkedes, vi fik netop sat angriberne i scene – og kom derfor også frem til en masse chancer.

- Selvfølgelig kan vi stadig forbedre deltaljerne, både offensivt og defensivt – men i dag fik vi vores to backs med og kom frem til nogle gode indlæg. 

Selvom CV egentlig bare er glad når F.C. København scorer, så var det alligevel godt at Santin og N’Doye kom på måltavlen:

- Det er da vigtigt at angriberne scorer, både for dem selv, men også for holdkammeraterne – for de ser, at det lykkes, når bare de får sendt bolden op til angriberne. Det var ved at være et stykke tid siden, at Santin havde scoret, men vi ved at mål ofte kommer i stimer – men det var da positivt, at de begge kom på tavlen i dag! 

- Men hele holdet er med til at skabe den bevægelse og timing der skal til, for at vi kommer frem til de mange chancer – og ros til TK og Grindheim på midtbanen, de leverer en fin indsats og så er TK endda oplægger til vores 2-0 scoring. Det var en vanskelig kamp under vanskelige forhold, og ser vi på possesion i kampen, så var det meget lige, men det var som sagt os der skabte chancerne. 

Sidst vi besøgte Lyngby Stadion blev Zanka skadet, og i dag var det så Delaney der udgik med en skade:

- Delaney ligger nede i omklædningsrummet og har ondt. Han bliver skadet ved at stå i vejen på en vigtig blokade, og det viser at spillerne virkelig giver sig. Men hvad der helt præcist er sket, kan vi ikke komme med nogen melding om endnu…

Om støtten fra tilhængerne sagde CV:

- Den indsats som vores fans leverer i dag er OK, og vi er taknemmelige for den opbakning vi får. De levere den støtte fra tribunerne som vi gerne vi se.

Christian Bolaños: 

Fortjent sejr vi hev i land i dag

- Det var en fortjent sejr vi hev i land i dag. Jeg synes vi får spillet til at køre, og så leverer vi ellers fight gennem samtlige 94 minutter. Vi fik de tre point, og det var godt - så jeg er glad efter en god præstation.


Pape Pate Diouf: Jeg synes selv jeg leverede en god indsats

- Det var en svær kamp, men vi vandt den helt fortjent. Vi spiller en god kamp, og jeg synes selv jeg leverede en god indsats efter at jeg afløste Delaney.


Kris Stadsgaard: I kontrol gennem hele kampen

- Vi er i kontrol gennem hele kampen og det er en fortjent sejr. Havde vi været en smule skarpere oppe foran, så kunne vi sagtens have vundet større - men det er helt klart en af holdets bedre kampe.


Dame N'Doye: God kamp og en vigtig sejr!

- Jeg scorer to mål, leverer en god præstation og vi får en god sejr. Det var ikke nemt, men vi fighter alle godt - og får så også scoret tre mål. God kamp og en vigtig sejr!


Pierre Bengtsson: Vi holder Lyngby nede på meget få chancer

- Det var skønt atter at spille 90 minutter, og perfekt at vi så også vinder kampen. Jeg synes jeg spiller en OK kamp, og vi holder Lyngby nede på meget få chancer. Offensivt er jeg godt med og kommer frem til nogle gode indlæg - så alt i alt er jeg meget godt tilfreds!