CV: - Det er et fint resultat

CV: - Det er et fint resultat

Tre minutter og nogle og tyve sekunder, så havde Løverne taget føringen i den første af de to semifinaler mod SønderjyskE i DBU Pokalen. Den resterende del af kampen bød ikke på flere scoringer, men Løverne kan udover sejren, også glæde sig over at have holdt nullet.

Af Jan Eliassen
Carsten V. Jensen var tilfreds nok med resultatet, og sagde efter kampen:

- Det var ikke nogen specielt god kamp, men det var et fint resultat.

- Langt hen af vejen var det jo os der skabte de fleste chancer, og vi kunne også sagtens have scoret mere end et mål.

Og CV glædede sig over resultatet inden returkampen i næste uge: 

- 1-0 er et fint resultat når man spiller bedst af to kampe - og så har vi jo et bedre udgangspunkt nu, end vi havde før dagens kamp.

En af de spillere der var med til at holde nullet var islandske Ragnar Sigurdsson, og han sagde til FCK.DK:

- Vi vandt, og det uden at vi spillede vores bedste kamp. Det var naturligvis vigtigt for os at vinde, men også at vi holdt nullet. Nu skal vi til Haderslev næste uge, der skal vi spille noget bedre foldbold - og så skal vi også vinde kampen dernede, så vi kan komme i pokalfinalen.


Pierre Bengtsson. Et godt resultat til returkampen

- Vi var ikke rigtig gode, men vi var heller ikke rigtig dårlige. Men vi fik et godt resultat med os til returkampen.


Mustafa Abdellaoue: En vigtig sejr i dag

- Jeg er selvfølgelig glad for at score igen, og for at hjælpe holdet med at vinde kampen. Vi står med et godt udgangspunkt til udekampen i næste uge, så det var en vigtig sejr i dag.


Kim Christensen: Jeg holdt nullet, og det er altid dejligt

- Jeg holdt nullet, og det er altid dejligt. Vi kunne godt have spillet bedre, men vi ender med at få et fint resultat med os. Jeg hæftede mig også ved, at det var os der skabte de fleste chancer, og at vi også godt kunne have scoret til 2-0.