CL-kvalkamp for fyldte tribuner

CL-kvalkamp for fyldte tribuner

Onsdag den 25. august skal F.C. København ud i det altafgørende opgør om en plads i gruppespillet i UEFA Champions League, når norske Rosenborg BK gæster PARKEN. Billetsalget til returkampen på Danmarks nationalstadion blev skudt i gang onsdag formiddag, og under 24 timer senere er der allerede afsat over 15.000 billetter til opgøret mellem de danske og norske mestre.

 

Godt 25 procent af klubbens guld- og sæsonkortholdere har allerede aktiveret deres kort til årets vigtigste kamp, og klubben forventer, at næsten alle sæsonkortholdere aktiverer deres kort inden fristen den 18. august. Dermed er der udsigt til, at braget om den nordiske fodboldtrone bliver spillet for fyldte tribuner i PARKEN.

 

- Det er en kamp, der har alt, og med den flotte start på billetsalget kan spillerne forvente optimal opbakning i bestræbelserne på at sikre klubben en plads i gruppespillet i UEFA Champions League, siger koncernchef Dan Hammer, der vurderer det som sandsynligt, at kampen bliver udsolgt.

 

Billetsalget til opgøret fortsætter på http://www.billetlugen.dk/fckeuropa og fra mandag den 16. august ligeledes i Super Shoppen. Yderligere billetinformation findes på her