Børne-fanzone

Børnezone foran D-tribunen før FCK-Silkeborg

Vores næste hjemmekamp mod Silkeborg IF har kickoff på det familievenlige tidspunkt søndag eftermiddag kl. 16.00.

Derfor rykker vi allerede kl. 13.00 ud på græsset foran D-tribunen med vores store Børnezone med masser af aktiviteter for børn i alle aldre. Panna-baner, hoppeborg, fodbold-dart og meget mere - og også en bod, hvor du kan købe slik, chips og vand. Løven Leo kommer selvfølgelig også og giver autografer og selfies.

Familietribunen er nu udsolgt, men der er forsat familievenlige pladser fra 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn (0-14 år) på A-tribunen, der er røgfri og siddende. Dem finder du lige her på billet.fck.dk.

Efterårets FCK Træning i salg
Er du interesseret i en times ugentlig træning hele efteråret med vores dygtige børnetrænere? På mandag starter gensalget af pladser til FCK Træning ude hos en række af vores samarbejdsklubber i København og på Sjælland - og i slutningen af april går det åbne salg i gang på billet.fck.dk..

Løven Leo
Løven Leo kommer selvfølgelig også til Børnezonen i Fælledparken. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images