FCK-fans i Odense

Billetinfo for vores udvidede udebaneafsnit i Odense d. 17. marts 

OPDATERING: Vores udebaneafsnit i Odense er udsolgt

Det er ikke kun vores kampe i Parken, vi oplever stor interesse for at opleve fra tribunerne. Også på udebane er der stor efterspørgsel på pladserne, hvilket ofte resulterer i udsolgte udebaneafsnit, som det var tilfældet i Silkeborg i søndags, og også kommer til at blive det til vores kommende udekamp mod FC Midtjylland.

Udebaneafsnittet er udvidet til at kunne rumme 2.300 F.C. Københavnere
Vores sidste kamp i grundspillet er på udebane mod OB d. 17. marts kl. 17:00. Til denne kamp har vi ønsket og fået tildelt et udvidet udebaneafsnit, så flest muligt F.C. Københavnere kan være med på lægterne i Odense.

I morgen, torsdag d. 22. februar, får første gruppe (via FCK Point) adgang til billetsalget på vores billetsite. Find priser, salgsvinduer og anden billetinfo på: fck.dk/udebane

Fremadrettet samles information om billetsalget til udekampe på FCK.DK/UDEBANE 
For at imødekomme efterspørgslen på information om billetter til vores udekampe og de praktiske forhold relateret til disse, har vi samlet denne info på én side, hvor det fremadrettet vil være muligt at finde billetstatus og info for vores fastlagte udebanekampe – herunder vores kommende kamp i Odense. 

>>> FCK.DK/UDEBANE