Dame N'Doye

Billetinfo til udekampen mod Brøndby IF

Søndag den 6. oktober møder vi Brøndby IF på udebane i 3F Superligaen. Efterspørgslen til dette opgør er allerede massiv, og derfor har vi besluttet, at de 1.400 billetter, som vi har fået tildelt til vores fanafsnit, sælges via vores loyalitetsprogram.

Du kan nu skrive dig op til den kamp via billet.fck.dk.

Du kan kun skrive dig op til én billet, men du kan godt give den videre til en anden, blot vedkommende også kan fremvise gyldigt FCK AWAY-kort ved indgangen til stadion.

Fristen for opskrivning er søndag den 22. september kl. 23:59. Billetterne fordeles til de opskrevne i forhold til antal FCK-point, og bedømt på den store interesse, forventer vi ikke, at der kommer billetter i frit salg.

I løbet af mandag eftermiddag den 23. september får alle opskrevne en mail med information om, hvorvidt du får adgang til at købe en billet (og hvordan den videre praktik vil være i forhold til billetten) eller et afslag, hvis du ikke kommer i betragtning.