Besked til klubbens fans fra klubbens anfører

Jeg er stolt af at skrive her for første gang som F.C. Københavns ny anfører til alle Jer som støtter os. Jeg betegner vores fans som de allerbedste i Danmark, og I skal ikke være i tvivl om at alle os spillere sætter stor pris på Jeres loyalitet over for os. I har meget stor betydning for den succes klubben har haft i de sidste år.

Her dagen før årets første kamp er I sikkert ligesom os meget spændt på hvad det skal ske i de næste tretten kampe. Vi har arbejdet hårdt i de sidste måneder og vi føler nu at vi er klar til generobre mesterskabet? men vi har brug for Jeres hjælp.

Vi forventer ikke fuldstændig ukritisk støtte - sådan er vores fans heldigvis ikke - men I har vist mange gange, at I kan være med til at løfte holdet, og der bliver uden tvivl tidspunkter i de næste to en halv måned hvor vi vil have brug for Jer som vores tolvte mand.

Sammen er vi stærkest og med de største muligheder for den succes vi alle sammen ønsker.

Vi kan passende starte vores forsvar af vores mesterskab i morgen mod Frem.

Vi ses i Valby Idrætspark!

Bo Svensson