Assistenttrænere til School Of Excellence

Vi søger personer, som kan indgå i vores trænergruppe som assistenttrænere for aldersgruppen U14 og U15. 

School of Excellence ønsker at tilføre yderligere ressourcer til vores kompetente trænergruppe for U14 og U15. Du vil som assistent være i mesterlære hos vores dygtige fuldtidsansatte cheftrænere. Vi søger personer, som kan bidrage til udvikling af toptalenter. Vi ønsker kandidater med en stærk faglig profil samt lysten til at tilbringe mange timer på fodboldbanen. 

Du vil indgå i et visionært og ambitiøst miljø med personer, som brænder for talentudvikling og ønsker at udvikle talenter til professionelle fodboldspillere. 

Du er velkommen til at kontakte Sportsmanager Sune Smith-Nielsen på ssn@fck.dk, hvis du ønsker yderligere informationer om at blive assistenttræner på School of Excellence. Du skal maile din ansøgning til ssn@fck.dk med angivelse af ”assistent”. 

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 1.12.2015.