Asnæs Boldklub er ny samarbejdsklub i F.C. København

Asnæs Boldklub er ny samarbejdsklub

F.C. København er glade for, at vi nu også kan bidrage til børne- og ungdomsmiljøet i Asnæs Boldklub.

Klubben, der ligger mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, har sin egen lille plads i FCK-historien, for det var her Christian Poulsen begyndte sin fodboldkarriere, inden han - efter nogle år i Holbæk - skiftede til F.C. København i september 2020.

”Vi er glade for at kunne præsentere Asnæs Boldklub som en del af vores klubsamarbejde,” siger Anders Hall Toft, der er leder af FCK's klubsamarbejde.

”Vi blev kontaktet af Asnæs Boldklub, idet de havde hørt positivt om vores klubsamarbejde. Gennem en åben og ærlig dialog blev vi enige om at lave et formaliseret samarbejde, så vi kan understøtte den sportslige udvikling af deres børne- og ungdomshold.”

”Vi er altid åbne overfor klubber, der helt uforpligtende ønsker et dialogmøde om vores klubsamarbejde. Helt konkret, ønsker vi at understøtte udviklingen af bedre børnemiljøer, hvor børn uagtet niveau får god, tryg og kvalificeret fodboldtræning," siger Anders Hall Toft.

Vi byder velkommen til Asnæs Boldklub!

>> Hør mere om vores klubsamarbejde i denne podcast med Anders Hall Toft.