Anførerens La Manga Blog - Del 4

Så skriver jeg for sidste gang hernede fra, og jeg håber, at I har fået et lille indtryk af vores hverdag her på træningslejren i La Manga og generelt har kunnet lide bloggen. Jeg synes i al fald, at det har været sjovt at dele oplevelser og tanker med jer.

Generelt har det været et rigtig godt ophold. Vi har kun haft en enkelt dag med regn, og selvom det ikke har været så varmt, har solen skinnet, træningen har været intensiv, og banerne har været i super stand.

I de kampe vi har spillet, kan vi glædeligt konstatere, at vi holder fast i vores høje niveau. Vi slog Vålerenga på den første dag, og de unge spillere - og dem som ikke har fået så meget spilletid – spillede lige op med Aalesund i mandags. Det viser, at vi er ved at være der, hvor vi skal være rent fysisk. Nu mangler vi bare lidt mentalt for at være helt klar til Chelsea-kampen.

Per Wind fortæller os, at spillerne i gamle dage spillede ”maraton kortspil” og brugte meget af fritiden på træningslejren sammen. Her i 2011 har vi alle sammen computere og mobiltelefoner med, så vi har så at sige verdenen indenfor rækkevidde. Derfor er lidt af den gammeldags ”trænings-hygge” måske gået tabt, men til gengæld er det nemmere for os i dag at være i kontakt til omverdenen og dermed undgå lejrkuller.

Det passer mig egentlig også fint at man - udover til træning og i kamp! - går lidt ned i tempo, når man er på træningslejr i forhold til livet i København. Hjemme er der altid venner, familie og mange flere aktiviteter at se til, mens man hernede efter træningen (især om eftermiddagen) kan hygge sig med en film eller en god bog.

Jeg bliver tit spurgt om PARKENs og vores fans betydning for os, når vi spiller hjemme, og jeg kan kun sige, at det kommer et kriger-gen op i mig, når jeg spiller hjemme. En ”de skal ikke tro, at de kan komme her i vores hjem og vinde”- attitude. Man kan også mærke på de europæiske modstandere, vi møder i PARKEN, at de er langt hjemmefra. Det var eksempelvis tydeligt mod Rubin Kazan, og selv mod Barcelona kunne man mærke, at de ikke var så komfortable i PARKEN i forhold til, hvordan de udfolder sig på Nou Camp.

Så det passer mig fint, at vi starter på hjemmebane mod Chelsea. Vi føler alle sammen, at vi kan matche dem i PARKEN, og jeg er overbevist om, at den første kamp vil være tæt.

Det er også en meget speciel og fed følelse for os, når vi kan mærke at publikum er med os fra første fløjt især i de europæiske kampe. Det er så fedt, når vores fans reagerer, når vi får et langt indkast, et hjørnespark eller når en spiller laver en god aktion. Den respons giver os ekstra kræfter, og er med til at piske os frem og finde de ekstra ressourcer, der ofte skal findes frem i de europæiske kampe.

Jeg kan også godt lide den fan-kombination, vi har i PARKEN. Vi har vores fans på Nedre C, som reagerer livligt på hændelser i kampen, og så har vi stemningstribunen, som sørger for, at der er gang i den, ligegyldigt hvad det sker. Jeg kan forstå at stemningstribunen her i foråret bliver udvidet til at gælde hele Nedre B – det glæder vi os meget til at opleve. Generelt er vi meget privilegerede vedrørende vores fans i PARKEN, hvor der er plads til alle slags fans.

Maden er efterhånden det store diskussionsemne i truppen hernede, da vi spiser fra den samme buffet menu hver dag. På den front er vi mange, der glæder os til at komme hjem og få noget andet!  Forleden lavede TK, Pos og Kim en Chilli Con Carne til vores lejlighed. Det smagte suverænt, og var en rar afveksling fra spagetti m. kødsauce, kylling osv. Kim varslede også, at han ville lave frikadeller en af dagene, men det når nok ikke at blive til noget. Den må han skylde til næste gang.

I går havde vi vores sidste træningspas, og nu har vi kun kampen i dag tilbage, inden vi rejser hjem i morgen. Jeg glæder mig ikke til kulden eller de knoldede baner, men ser nu alligevel frem til at komme hjem til København, mærke stemningen i byen og begynde opladningen til Champions League kampen mod Chelsea. Den kamp kommer bare tættere og tættere på – det kan vi alle sammen mærke!

Vi ses i København.

William

PS: Jeg glæder mig også til at sige farvel til Vingaards snorkeri! Det er i øvrigt pt. lidt af en omvendt verden inde hos os, da han læser en bog, mens det er mig, der ser serier på DVD!