Anders Hørsholt: Tribunerne definerer os lige nu

Vi er alle skuffede lige nu over forårets udvikling. Spillere, trænere, ledelse og ansatte. Vi havde alle håbet på, og regnet med, mere. Men alle i og omkring den sportslige afdeling gør alt, hvad der er muligt, for at få indfriet det potentiale, vi ved holdet har, Og alle vi andre bakker dem op i det. Vi ved, at modgangen kommer vi styrket ud af, når vi er på den anden side, men at det ikke dulmer smerten lige nu. Det behøver jeg ikke skrive mere om.

Men jeg vil gerne skrive om det, der lige nu viser, hvad F.C. København er - på trods af resultaterne.

En storklub kan vel defineres ud fra tre søjler som helhedsindtrykket hviler på. 1) Titlerne. 2) Ambitionerne. 3) Rammerne.

Ingen har vundet flere mesterskaber end FCK i dansk fodbolds historie, bortset fra vores ene moderklub KB, og dette er opnået på blot 22 år. Så vi har resultaterne og titlerne bag os. Og flere foran os. Ambitionerne, skriver jeg gerne under på, er lige så store, som de kan blive. Vi er de største, men vi vil stadig bygge på og investerer massivt i det. Det er forudsætninger for succes, som vi har på plads. Men ingen af disse to ting kan ses på resultaterne i Superligaen i dette forår indtil videre. Der er det alene den tredje søjle, der lige nu leverer beviset på vores selvforståelse.

For rammerne. Vores rammer omkring Københavns fodboldhold – både hjemme i PARKEN og når det rejser rundt i landet for at bevise sit værd – er vores fans. Og i dette forår har klubbens fans holdt et niveau, som jeg ikke mindes at have set før. Det handler ikke kun om antal. Det handler om engagement og loyalitet. Om vilje og trodsreaktion. Om selvforståelse og storhed. Og på alle de parametre har foråret her været unikt. Alle ved, at en storklubs fans defineres, når modgangen melder sig. Og her har F.C. Københavns vist sig at høre til i højeste kategori. At ”loyalty is forever” ikke er tomme ord på tribunen. Og det betyder utroligt meget for os alle i FCK. Spillere, trænere, ansatte og ledelse.

I søndags var vi i Aalborg. På banen blev der knoklet. For hver en centimeter. Men hverken resultatet eller spillet beviste, at F.C. København er Nordens største klub. Men det gjorde rammerne. For når så mange mennesker tager den længste fodboldtur, vores kongerige kan byde på, en sen søndag aften, så viser det meget. De mennesker tog alle afsted vel vidende, at de ville komme hjem ved 3-tiden om morgenen på en mandag, hvor der venter skole eller arbejde på de fleste. Fodbold eller ej. De tog også alle afsted vel vidende, at det var med et hold og en klub, som lige nu har svært ved at få tingene til at give sig selv på banen. Og derfor har ekstra meget brug for støtten. Og den fik de. I imponerende grad. Ligesom de har fået det i Odense og i Sønderjylland i dette forår. Og i PARKEN naturligvis. Og alle dem der kigger på kampene lige nu kan se, at det sportsligt set ikke ligner Nordens største klub, der er på besøg. Men når de kigger på, og lytter til, opbakningen der følger med i sådan en tid, så ved de, at det er det.

Som jeg har skrevet før, så kan jeg garantere for, at vi bliver de største og de bedste på banen igen. Snart. For alt det rigtige arbejde bliver gjort, og de nødvendige resurser investeres i det. På og uden for banen. Og så er det kun et spørgsmål om tid. Men indtil da, er det fantastisk vigtigt, at hele klubben kan støtte sig op af den ramme, som alle fra tribunerne leverer. Det hjælper holdet med at finde tilbage på sporet så hurtigt, som det nu kan gøres. Og det viser vores omgivelser igen og igen, at F.C. København er Nordens største klub. Uanset om vi møder Juventus eller SønderjyskE, og uanset om vi vinder 9 kampe i streg eller er, hvor vi er lige nu. Den tredje søjle, under F.C. Københavns fundament, har aldrig vist sig stærkere eller båret mere, end den gør lige nu.