Allbäck: Vores egen skyld

Allbäck: Vores egen skyld


Michael Gravgaard
- Vi gør jo alt det rigtige, undtagen at lukke kampen... Det bliver vi straffet for, selv om vi jo holder dem fra alt! Men jeg vil kun kalde det "semi-skuffelse", for vi får trods alt point og øger afstanden til nr. 2. Det er vigtigt hele tiden at få point på bogen. Men det der med at rekorden med clean sheet er røget, det går jeg ikke så meget op i.

Morten Nordstrand
- Det er ærgerligt - og så lige mod mine gamle holdkammerater... vi tabte jo også til dem i sæsonpremieren, og nu snød de os igen. Men sådan gik det jo også sidste år, hvor jeg spillede for dem herinde. Det er svært at forklare, hvad det lige er der går galt. Vi kunne have vundet 5-0, men lige nu går de bare ikke ind. Men vi kommer stadig frem til chancerne, så det skal nok komme.

Michael Silberbauer
- Det er rent uheld, det er jo første gang i kampen de rammer målet. Jeg vred om på foden, det var derfor jeg måtte gå ud. Jeg har ikke spillet højre back, siden jeg var i AaB. Min allerførste kamp var faktisk som højre back, og jeg spillede det nogen gange, men det var ikke min faste plads, beretter nordjyden, der blev rykket ned som højre back, da Niclas Jensen gik ud og Oscar Wendt rykkede over i venstre side.

Marcus Allbäck
- Det er vores egen skyld, når vi ikke lukker kampen på alle vores chancer. Det er stadig vigtigt ikke at tabe, men vi må indrømme, at vi længe har haft svært at udnytte vores chancer. Jeg tror dog, det er tilfældigt, og vi skal ikke grave for meget i det, så bliver det bare en belastning. Jeg tænker heller ikke selv på det, hvis jeg ikke har scoret et par kampe. Det skal nok løsne for holdet.