Åben træning lørdag den 13. januar

Lørdag den 13. januar kan du overvære træningen i Telia Parken, hvor vi kl. 10 åbner portene på Imerco-tribunen, indgang A2/A3. Det er den ende ned mod Unibet-tribunen (B).

Selve træningen begynder kl. 10.30 og varer ca. halvanden time, og bagefter er der selvfølgelig mulighed for at få autografer, selfies m.m. med spillerne. Og måske synge fødselsdagssang for Pieros?

AirGroup sørger for, at man kan købe lidt til ganen, og toiletterne er også åbne på dette tribuneafsnit. 

Vi minder desuden om, at Fanshoppen har januarudsalg fra på fredag, så kig forbi og se om der ikke er noget, du kan bruge til en god pris - og som altid er FCK Experience åben i Fanshoppens åbningstid, som på lørdage er fra kl. 10-16.