Babacar scorer sejrsmålet

3F Superliga Grundspillet i tal

Udgangspunktet
Søndag kl. 18 i Aalborg spiller vi den første af 10 kampe i Mesterskabsspillet, og her ser vi tilbage på nogle tal og statistikker fra Grundspillets 22 runder.

Vi ligger nr. 1 med et forspring på 6 henholdsvis 8 point til FC Midtjylland og Brøndby, og det er tredje gang siden indførelsen af Mesterskabsspillet, at vi fører ligaen efter Grundspillet. De tidligere sæsoner er vi sluttet på samme plads, som vi lå efter Grundspillet.

Sæson Plac. Point Afstand
21-22 1 48 p. *) 6 p. foran nr. 2
20-21 4 35 p. *) 10 p. til nr. 1
19-20 2 56 p. 9 p. til nr. 1
18-19 1 61 p. 1 p. foran nr. 2
17-18 4 44 p. 16 p. til nr. 1
16-17 1 64 p. 12 p. foran nr. 2

*) 3F Superliga reduceret fra 14 til 12 hold

Tilskuere
Vores gennemsnitlige tilskuertal til sæsonens Superliga-hjemmekampe er p.t. det højeste siden 2006-07, når vi sammenligner det med de samlede tilskuersnit for tidligere sæsoner. Det er dog kun ca. 250 tilskuere lavere end i 2006/07, og vi stadig mangler fem hjemmekampe i Mesterskabsspillet.

Tilskuersnit til Superliga-hjemmekampe


(Sæsonerne 19-20 og 20-21 er udeladt på grund af Covid-19)

Nedre C


Spillere
Vi har brugt 33 spillere i Grundspillets 22 kampe.

Kamil Grabara og Pep Biel har været på banen i dem alle. Grabara med fuld spilletid, og Pep Biel har spillet 1.786 minutter. Flest spillede minutter har Nicolai Boilesen med 1.797 minutter i 20 kampe.

Debutanter
15 debutanter har fået spilletid i 3F Superliga denne sæson, hvilket er det højeste siden vores allerførste sæson, 1992-93, hvor alle (25) i sagens natur var FCK-debutanter.

Desuden fik Nicolai Jørgensen og Denis Vavro comeback i foråret, så i alt 17 nye spillere har fået Superliga-kampe:

Kamil Grabara 18, Kevin Diks 18, David Khocholava 16, Isak Johannesson 10, Roony Bardghji 7, Elias Jelert 6, Paul Mukairu 5, Denis Vavro 5, Khouma Babacar 5, Nicolai Jørgensen 4, Hákon Arnar Haraldsson 4, Luther Singh 4, Ruben Gabrielsen 4, Andri Baldursson 3, Mamoudou Karamoko 3, Akinkunmi Amoo 2 og Valdemar Lund 1

Ud over disse har Daniel Haarbo, Mattias Jakobsen, Emil Højlund og Noah Donovan Sahsah fået debut i Conference League. Yderligere tre spillere - Kalle Johnsson, Bryan Oviedo og Viktor Fischer - har i denne sæson fået spilletid i Europa/Pokal, men ikke i 3F Superliga: så i alle tre turneringer har vi i alt benyttet 40 spillere.

Ind- og udskiftet
Flest udskiftninger: William Bøving 13
Flest indskiftninger: Rasmus Højlund 14

Målscorere
8 Pep Biel
6 Jonas Wind
5 Jens Stage
4 Lukas Lerager
2 William Bøving, Kevin Diks, Mohamed Daramy, Roony Bardghji, Khouma Babacar
1 Peter Ankersen, David Khocholava, Carlos Zeca, Isak Johannesson, Kamil Wilczek, Denis Vavro, Hákon Arnar Haraldsson, Nicolai Jørgensen, Akinkunmi Amoo, selvmål 1

Pep Biel


Straffespark
Vi har fået to straffespark - Jonas Wind brændte ude mod SønderjyskE den 17. oktober (1-1) og scorede hjemme mod Vejle den 31. oktober (3-0).

Udvisninger og karantænedage
Vi har fået en udvisning: Nicolai Boilesen i 1. spillerunde hjemme mod AaB.

Karantænedage: Carlos Zeca 3, Nicolai Boilesen, David Khocholava og Lukas Lerager hver 2 samt Jens Stage 1 (afsones i næste runde mod AaB).

Scoret flest mål – lukket færrest ind
Med en målscore på 43-13 har vi scoret mest og lukket færrest ind. FC Midtjylland og Silkeborg er nærmest med henholdsvis 37 scorede mål og 21 mål lukket ind.

>> Salget er åbent til alle fem hjemmekampe i Mesterskabsspillet
 

Spillerne jubler med fansene