
3-1-sejr i Farum
På mål af Youssoufa Moukoko, Pantelis Hatzidiakos og Yoram Zague vendte F.C. København 0-1 til 3-1-sejr i 2. halvleg af udekampen mod FC Nordsjælland.
F.C. København satte hjemmeholdet under kraftigt tryk i de første 15-20 minutter, men uden at komme til chancer, og som halvlegen skred frem, blev kampen mere lige, indtil de sidste minutter inden pausen.
I tillægstiden fik Tobias Salquist nemlig direkte rødt for hands uden for feltet, og Moukoko banede frisparket på overliggeren, og kort efter ramte Robert også overliggeren med et skud fra kanten af feltet.
Nordsjælland chokstartede med et mål blot 11 sekunder efter pausen, hvor Egeli opsnappede bolden uden for vores felt og spillede Prince Amoako fri.
Vi gik fra 5-2-3 til 4-4-2 og dominerede spillet i overtal, og efter en time kom belønningen, da Moukoko scorede sit første FCK-mål ved at heade et Huescas-indlæg i nettet til 1-1.
Nordsjællænderne forsvarede sig godt, men var ikke tæt på at score igen, før vi kom foran et kvarter før tid. Mattsson slog en dødbold, som Garananga snittede videre i feltet, hvorefter Hatzidiakos udplacerede William Lykke i FCN-målet til 2-1.
Nordsjælland forsøgte en sidste offensiv satsning, men blev straffet tre minutter inde i tillægstiden, da indskiftede Yoram Zague gik med frem og scorede til slutresultatet 3-1.
Holdet
Start-11: Kotarski – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Garananga, Meling – Mattsson, Lerager (anf.) – Elyounoussi, Moukoko, Robert
Slut-11: Kotarski – Zague, Hatzidiakos, Garananga, Meling – Larsson, Clem, Lerager (anf.), Elyounoussi – Cornelius, Claesson
Næste kampe
Efter onsdagens udekamp i Basel tager vi imod OB i Parken næste lørdag kl. 18, og du kan sikre dig en plads til opgøret mod de fynske oprykkere her på billet.fck.dk - hvor det offentlige salg også er i gang til returkampen mod FC Basel.