Jos Hooiveld til F.C. København

Jos Hooiveld til F.C. København

De danske mestre har tirsdag sikret sig en lejeaftale med den 27-årige hollandske midterforsvarer, Jos Hooiveld, der kommer fra et ophold i skotske Celtic FC. Lejeaftalen løber frem til 30. juni 2011 med henblik på en permanent aftale fra sommeren 2011.

 

- Jos Hooiveld imponerede stort i hans tid i AIK Stockholm, hvor han var en af de bærende kræfter i AIK’s mesterskab og pokaltitel i sæsonen 2010. Vi fulgte Jos tæt og blev en anelse skuffede, da han pludseligt skrev under med Celtic FC. Efter et svært år med skader og kun lidt spilletid i Skotland, har vi nu fået muligheden for at se Jos på tætteste hold i en længere periode, og det glæder mig. Jos er som en naturlig venstrebenet midterforsvarer anderledes indrettet end vore øvrige spillere på positionen, og det giver os nye muligheder, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

 

- Jeg glæder mig til at komme tilbage til Skandinavien, hvor jeg har haft den største succes i min karriere. Jeg har vundet mesterskaberne i både Sverige og Finland, og glæder mig nu til at komme til Skandinaviens allerstørste hold, siger Jos Hooiveld og fortsætter:

 

- Jeg har personligt haft en god tid i Skotland, men rent sportsligt har det været lidt frustrerende, da jeg har haft et rimeligt langt skadesforløb, og det er først i denne sæson, at jeg har været skadesfri. Nu har jeg fået en kæmpe chance for at vise mine kvaliteter i F.C. København, og jeg vil gøre alt for at betale tilbage på den tillid. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang.

 

Jos Hooiveld starter træningen i F.C. København onsdag den 19. januar klokken 10.30 og får rygnummer 4.

 

 

Fakta:
Navn: Jos Hooiveld
Føds.dato: 22. april 1983
1.93 cm
Tidligere klubber: Heerenveen, Zwolle, Kapfenberg, Inter Turku, AIK Stockholm, Celtic FC

 

Carsten V. byder Jos velkommen i klubben...
Foto: FCK.DK