2-1-sejr giver godt udgangspunkt

2-1-sejr giver godt udgangspunkt

Løverne fik en forrygende start med en flot scoring af Rasmus Falk efter bare et halvt minuts spil, da Kvist ham i feltet og han satte bolden med et fladt spark i det lange hjørne.

Siden kom vi dog til at stå lidt lavt det næste kvarters tid, hvor Ajax havde bolden meget, men uden de for alvor blev farlige. Siden kom vi fint tilbage og havde nogle ganske gode muligheder for at øge, men lidt efter den halve time slap vi for en gangs skyld markeringerne bagude, og det udnyttede hollænderne effektivt. Klaassen slog indlæg fra højre, som Dolberg tæt under mål drejede i nettet uden chance for Robin.

Efter pausen lagde hollænderne et gevaldigt tryk det første kvarters tid, men pludselig blev der vendt op og ned på det helt - på smukkeste vis. Ankersen slog indlæg fra højre, og Corner kom kraftfuldt til vejrs i feltet og pandede bolden ind til det, der skulle vise sig at blive sejrsmålet.

Siden var vi tættere på 3-1, end de var på 2-2, om end de fik annulleret et mål kort før tid.

Men et godt udgangspunkt før returkampen om en uge, hvor vi dog må undvære Zanka på grund af karantæne - ligesom de af samme grund må undvære deres anfører Davy Klaassen.

31.189 tilskuere var på plads i Telia Parken i aften - tak for støtten!!

Læs meget mere på FCK.DK senere på aftenen…