Mohamed Daramy

15 ud af 20 gange er vi gået videre fra kvartfinalen

Onsdag aften i Aalborg skal vi endnu engang ud i en knald-eller-fald-kamp, der afgøres efter 90 minutter, 120 minutter eller straffespark.

Det er 28. sæson, vi deltager i pokalturneringen, og det er 21. gang, vi har nået kvartfinalerne. 15 gange er vi gået videre til semifinalerne, og 5 gange er vi røget ud i kvartfinalen.

Superliga eller lavere
Vi har 12 gange mødt et Superligahold, og alle vores 5 kvartfinale-nederlag er faldet mod et af disse hold, mens vi vandt de øvrige 7.

Desuden har vi mødt 5 fra 1. division og 3 fra 2. division, og alle disse kvartfinaler har vi vundet.

"Forlængede kvartfinaler"
9 af de 21 kvartfinaler er gået i forlænget spilletid, og 3 af dem er afgjort på straffespark. Vi har vundet 5 af de 9, heraf 2 gange på straffespark.

Sagt med andre ord og tal, har vi kun én gang tabt en kvartfinale i ordinær spilletid.

8 af de 9 kvartfinaler, der ikke blev afgjort i ordinær spilletid, var mod Superligahold.

Thomas Kaminski
Thomas Kaminski stod, sidst vi vandt en kvartfinale efter forlænget spilletid mod Randers FC i marts 2016


Hjemme/ude
14 gange har vi haft udebane i kvartfinalen, og 6 gange hjemmebane. Dog blev udekampen mod Fremad Amager i marts 2005 spillet i Parken.

AaB-historik
Det er første gang, vi møder AaB i kvartfinalen, og det er første gang, vi møder dem så tidligt i turneringen:

Semifinaler:
13.04.95 FCK-AaB 2-0
03.05.95 AaB-FCK 0-0

Finaler:
20.05.04 FCK-AaB 1-0
21.05.09 FCK-AaB 1-0
15.05.14 FCK-AaB 2-4