Spillerne samles ved sidelinjen

0-2-nederlag i Herning

Efter en dårlig københavnsk 1. halvleg, hvor stort set intet lykkedes, gik FC Midtjylland til pause med en fortjent 1-0-føring på et hovedstødsmål af Mads Bech Sørensen ti minutter før pausen.

Viktor Claesson blev skadet allerede efter en halv time og udskiftet med Jordan Larsson, og fra 2. halvlegs start kom Kevin Diks og Roony Bardghji ind for Birger Meling og Oscar Højlund.

Vi kom meget bedre i gang efter pausen, hvor kampen snart var helt lige, og den vendte til alvor for vores fordel i 52. minut, da Kamil Grabara reddede et straffespark fra Cho.

Siden dominerede vi fuldstændig kampen og skabte adskillige store chancer, der kunne og burde have sikret mindst det ene point.

Men enten strøg afslutningerne forbi, ellers også reddede Jonas Lössl i FCM-målet, og trods et intenst FCK-pres lige til tillægstiden, så var det midtjyderne der tog det allersidste stik, da Dario Osorio øgede til slutcifrene 2-0 efter en misforståelse mellem Kamil Grabara og Scott McKenna.

Vi ses i Parken 10. marts
Tak for fremragende opbakning fra vores udsolgt udebaneafsnit.

Vi glæder os til at se jer alle igen søndag den 10. marts, kl. 16, når Lyngby kommer til Parken. Der er p.t. kun ledige pladser på Sektion 12 Øvre samt på A3, A5 og A9 - dem finder du her på billet.fck.dk.

Vi ses i Parken 10. marts
Tak for fremragende opbakning fra vores udsolgt udebaneafsnit! Vi glæder os til at se jer alle igen søndag den 10. marts, kl. 16, når Lyngby kommer til Parken. Der er p.t. kun ledige pladser på Sektion 12 Øvre samt på A3,A5 og A9 - dem finder du her på billet.fck.dk.