0-2 i sidste testkamp

0-2 i sidste testkamp

Rosenborg vandt vinterens sidste testkamp med 2-0 efter to københavnske forsvarsfejl i de første 45 minutter.

Efter otte minutters var forsvaret lidt uopmærksomme, da Musha Bakenga slap fri i feltet og sparkede bolden fladt forbi Robin, og kort inden pausefløjtet øgede Pål André Helland på et lidt bizart mål. Han havde fået en tackling af Zanka og gik og ømmede sig, mens spillet forsvaret, og så kunne han overrumple Robin ved bagfra at snige sig til at erobre en tilbagelægning og trille bolden i tom kasse.

Men bortset fra disse blundere leverede løverne en okay 1. halvleg og skabte også chancerne til udligning, inden det blev 0-2. Efter et lille kvarter afsluttede Falk efter at have lavet en tunnel på en nordmand, men Rosenborgs danske midterforsvarer Jacob Rasmussen fik foden på og til hans og holdets held strøg bolden tæt forbi eget mål.

Kort før den halve time fik Corner et kæmpe tilbud, efter en Falk-afslutning var blevet rettet af, så bolden dumpede lige ned foran mål, hvor han fik sat hovedet på, men måtte se bolden gå over.

Mod slutningen af halvlegen havde de kontrastærke nordmænd et par nærgående forsøg, inden det famøse 2-0-mål.

Efter pausen dalede kvaliteten i vores spil, og der var ikke samme rytme og flow i offensiven. Der kom dog på dødbolde flere chancer til at reducere, og blandt andet havde Ankersen tog nærgående frispark. Desuden snittede Zanka et hjørne tæt forbi, og Santander fik den største mulighed midt for mål, men headede lige på den i øvrigt velspillende André Hansen i Rosenborg-målet.

Mens nordmændene skiftede flittigt ud efter pausen, valgte Ståle og trænerteamet at køre igennem med de samme elleve, selv om kræfterne begyndte at slippe op efter pausen og det ikke var alle, der ramte dagen. De andre kan få kamptræning i morgen, når der er reserveligakamp i Farum kl. 17.30 - men ellers er det Ludogorets-kampen på torsdag, som al opmærksomhed nu er rettet mod. Der skal andre boller på suppen end i dag, hvis vi skal have et brugbart resultat med hjem.

MATCHFACTS

Lørdag den 11. februar 2017, kl. 13.00 i Telia Parken. Træningskamp.
F.C. KØBENHAVN-ROSENBORG BK 0-2 (0-2)
8.: 0-1 Musha Bakenga
45.: 0-2 Pål André Helland
1.571 tilskuere. Dommer: Michael Johansen

Holdet:
31 Robin Olsen – 22 Peter Ankersen, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 33 Rasmus Falk, 6 William Kvist, 8 Uros Matic, 24 Youssef Toutouh – 19 Federico Santander, 11 Andreas Cornelius

Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 2 Tom Høgli, 7 Benjamin Verbic, 15 Mikael Antonsson, 16 Jan Gregus, 17 Kasper Kusk, 23 Andrija Pavlovic, 26 Jores Okore.