F.C. København-fans i Parken

Kampdag: FCK-SC Braga

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen

1. Nævn mindst tre af de fem andre hold (ud over F.C. København), der var seedet i øverste seedningslag i Conference League-ligafasen (🇳🇱 🇮🇹 🇵🇹 🇩🇪 🇫🇷)

2. Hvilke portugisiske klubber deltager i Champions League-ligafasen?

3. Jonas Wind debuterede for F.C. København i en europæisk kamp - mod hvem?

4. Hvilke to portugisere har spillet for F.C. København?

5. Hvor mange af de 18 klubber i denne sæsons portugisiske Primeira Liga kan du nævne?

>> Læs her om vores tidligere møder med portugisiske klubber
 

F.C. København-fans i Herning
Fansene mindedes Mathias Blindbæk Schlüter med et banner på MCH Arena. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Husk halstørklædet – for Mathias
Fanklubben og Sektion 12 Foreningen opfordrer alle F.C. København-fans til at medbringe deres halstørklæde, når vi samles på tribunerne i aften.

Halstørklæderne skal være med til at skabe en særlig hyldest til den 26-årige FCK-fan Mathias Blindbæk Schlüter, der på tragisk vis mistede livet i en trafikulykke den 22. september.

Sammen vil vi mindes Mathias og skabe en tribune i hans ånd.

>> Se Parkens program for i dag


Conference League-stats
Det er tredje gang, F.C. København spiller Conference League, mens Braga deltager for anden gang. De to første gange, vi deltog, nåede vi til 1/8-finalerne, mens Braga kun fik to kampe, da de deltog i 2022/23. De blev nemlig slået ud af Fiorentina i playoff-runden efter 0-4 hjemme og 2-3 i Firenze.

Siden turneringen blev indført i 2021, har kun tre klubber har vundet flere kampe end os: Fiorentina, Alkmaar og Gent. De har til gengæld også spillet flere kampe i turneringen, og tallene rummer både kvalifikationskampe og kampe i gruppespillet/ligafasen:

  • Fiorentina - 33 sejre i 60 kampe
  • Alkmaar - 32 sejre i 54 kampe
  • Gent - 31 sejre i 60 kampe
  • FCK -- 21 sejre i 36 kampe

Kevin Diks har spillet flest Conference League-kampe for os med 27, efterfulgt af Lukas Lerager med 24 og Mohamed Elyounoussi med 21.

Kevin er også vores topscorer i turneringen med 10 mål, heraf seks på straffe. Pep Biel har scoret syv, og Elyounoussi, Rasmus Højlund og Jonas Wind fem hver.

>> Jonas Wind: Håber og tror på en god og varm modtagelse

Jonas Wind tilbage i Parken
Jonas Wind har glædet sig til gensynet med Parken. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media

 

Hvem møder vores kommende modstandere?
To af vores modstandere mødes kl. 18.45, når Lugano får besøg af Crvena Zvezda. Begge fører deres hjemlige ligaer og er ubesejrede - schweizerne med 28 point efter 10 kampe, og serberne med 31 point efter 11 kampe.

Universitatea Craiova spiller kl. 18.45 hjemme mod Getafe. Craiova har 23 point efter 11 kampe og ligger nr. 3 i den rumænske liga efter de to Bukarest-klubber Dinamo og Rapid.

Inter Escaldes er i Sverige for at møde de svenske mestre fra Mjällby kl. 18.45. Der er kun spillet fire runder i den andorranske liga, hvor Inter har lagt ud med en uafgjort og tre sejre.

Iberia 1999 spiller ude mod St. Truiden kl. 21.00. Med otte runder tilbage af den georgiske liga ligger Iberia nr. 3 i en tæt topstrid, hvor kun to point adskiller første- og fjerdepladsen. Som du kan læse her, får vores U19-hold i øvrigt også georgisk modstand i Youth League.
 

Hollandske dommere
Dommer: Joey Kooij
Linjedommere: Dyon Fikkert og Murat Kücükerbir
Fjerde dommer: Jannick Van Der Laan
VAR & A-VAR: Jeroen Manschot og Stan Teuben

34-årige Joey Kooij dømte også vores hjemmekamp mod Istanbul Basaksehir i Conference League Ligafasen den 7. november 2024 - og han dømte Youth League 1/8-finalen mod MSK Zilina 27. februar 2024.

Jannick van der Laan var også fjerde dommer, da vi mødte Qarabag i Champions League Ligafasen den 1. oktober 2025. 

Rob Dieperink var VAR-dommer både mod Basaksehir og Qarabag.

Karantæner og karantænefare
Ingen (advarsler fra kvalifikation og playoff er nulstillet)

TV
Disney+

Svar på kampdagsquiz

1. Ajax, Atalanta, Braga, Freiburg og Monaco
2. FC Porto, Sporting CP
3. Ude mod Atlético Madrid den 22. februar 2018
4. Diogo Goncalves og Aurélio Buta
5. Académico de Viseu, Alverca, Arouca, Benfica, Braga, Casa Pia, Estoril, Estrela da Amadora, Famalicao, Gil Vicente, Maritimo, Moreirense, Nacional, Porto, Rio Ave, Santa Clara, Sporting CP og Vitória de Guimarães

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, uefa.com)