Mads Emil Madsen

Carlsberg Man of the Match: Mads Emil Madsen

Mads Emil Madsen vandt fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match. Den målfarlige midtbaneprofil fik ca. 28 % af stemmerne, og på de næste pladser fulgte William Clem og hjemvendte Diant Ramaj.

Mads Emil Madsen
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Mads Emil var i aften rykket lidt tilbage fra den 10'er-position, som han spillede i seks af sæsonens første otte kampe, men den overtog Mohamed Elyounoussi i aften.

Det forhindrede dog ikke Mads Emil i at komme på tavlen igen, da han scorede til 2-0 fire minutter efter pausen.

Det var hans tredje mål i sæsonen, og det kom efter at Elyounoussi sendte Robert afsted i venstre side, hvor han pressede sig foran backen og spillede Cornelius i feltet. Han fik ikke rigtigt træf på sin afslutning, som en forsvarer blokerede, men Mads Emil fulgte op og flugtede behersket kuglen i kassen med sin venstre fod.

Mads Emil Madsen
Mads Emil Madsen scorer til 2-0. Foto: FCK TV