Billetinfo om Q3-hjemmekampen mod Debreceni VSC
Tidligere på aftenen blev det afklaret, at vi møder ungarske Debreceni VSC i tredje kvalifikationsrunde til Conference League.
Vi indleder på udebane torsdag den 6. august, og spiller returkamp onsdag den 12. august, kl. 18.00 - fordi FC Nordsjælland også gik videre og derfor spiller torsdag.
Kickoff-tidspunktet for udekampen er ikke endeligt fastlagt
Billetterne til hjemmekampen sælges efter denne tidsplan:
Fredag den 31. juli, kl. 10:00: Sæsonkortholdere/abonnenter får forkøbsret til deres faste pladser med deadline til mandag den 3. august kl. 10.
Mandag den 3. august, kl. 10:00: FCK+ abonnenter får adgang til at købe én billet pr. abonnement efter først til mølle-princippet.
Mandag den 3. august, kl. 12:00: Åbent salg for alle.
Billetinfo om udekampen i Debrecen følger, så snart det er afklaret.