Børnetræning i Parken 28. april
OPDATERING
Alle pladser er nu optaget, men det er muligt at deltage i en konkurrence om 2 pladser til den unikke fodboldoplevelse.
Tirsdag den 28. april arrangerer F.C. København i samarbejde med Codan børnetræning i Parken for piger og drenge fra årgang U6-U11.
Ud over selve træningen på Nationalarenaens grønsvær får spillerne en rundvisning i Parken og møder et par af vores førsteholdsspillere til autografer og selfies. Løven Leo er der selvfølgelig også.
Vi har et meget begrænset antal pladser, som vi sælger efter "først-til-mølle" princippet fra i dag.
Det er vigtigt at tilmelde sig med den korrekte årgang, da børnene træner i de tilmeldte årgange.
Programmet
Kl. 16.00–17.15
Træningspas for U6-U9 (årgang 2020-2017)
Rundvisning for U10-U11 (årgang 2016-2015)
Kl. 17.30–18.45
Træningspas for U10-U11 (årgang 2016-2015)
Rundvisning for U6-U9 (årgang 2020-2017)
Kl. 19.00-ca. 19.30
Møde med førsteholdsspillere samt besøg fra Løven Leo og Team Leo med den oppustelige fodbold-dartskive.
Prisen er 200 kr. pr. barn og inkluderer:
- 75 minutters træning i Parken med F.C. Københavns børnefodboldtrænere
- Rundvisning i Parken for barn + ledsager
- Fire billetter til en valgfri F.C. København-hjemmekamp i foråret
- En Træn med FCK T-shirt
OPDATERING: Alle pladser er nu optaget, men det er muligt at deltage i en konkurrence om 2 pladser til den unikke fodboldoplevelse. >>> Læs mere og deltag hos Codan her