Delaney: Det gør rigtig ondt
"Det stikker måske lidt dybere, end lige hvordan det gik i kampen i dag," sagde Thomas Delaney, der som alle andre F.C. Københavnere havde skuffelsen malet i ansigtet efter 1-2-nederlaget til FC Nordsjælland.
"Det er en svær tid, og vi skal finde måder at ændre det på, for vi skal blive over den sjetteplads, så det er mere eksistentielt end så meget andet lige nu."
Det var første gang, siden efteråret 1999, at vi tabte fire Superligakampe i træk, og den negative stime havde Delaney naturligvis gerne undgået at være en del af.
"Det er overhovedet ikke sjovt, det gør rigtig ondt. Jeg har oplevet meget stort i den her klub, og det er aldrig sjovt at være en del af fiaskoer også. Men det sker i livet, men vi er godt klar over, at det skal ende med et mesterskabsspil."
"Det handler nu om at leve op til de forventninger, vi har til os selv, og hvad den her klub er bygget på. Den er bygget på mesterskaber, og der er vi ikke lige nu, men der skal være en bund, og den bund hedder lige nu, at vi ikke skal være dem, der ryger i Nedrykningsspillet."
"Jeg forstår godt fansenes tilråb, men jeg synes faktisk, at de var gode ved os. Selvfølgelig forpligter trøjen, og vi er et sted, hvor vi skal tage os samme, men de kom også med noget støtte, og det kan vi godt bruge," sagde Thomas Delaney.