Kim Christensen forlænger sin aftale med F.C. København
Målmandstræner Kim Christensen har i dag skrevet under på en ny kontrakt med F.C. København, der sikrer, at han fortsætter i sin rolle i klubben.
Kim C. har været en central figur i målmandsteamet siden sin ansættelse i sommeren 2018, hvor han blev ansat som målmandstræner og før det havde haft en karriere som spiller i F.C. København i otte år.
Kim Christensen udtaler:
“Jeg er utrolig glad for at fortsætte mit arbejde her i klubben. Jeg arbejder med nogle af de dygtigste målmænd og kollegaer, og jeg glæder mig til at fortsætte vores fælles rejse.”
”Jeg holder så meget af F.C. København, og jeg kender den her klub ind og ud. Det er min klub, og jeg bliver aldrig træt af at løbe ind i Parken foran de bedste fans i verden. Jeg er stolt over at kunne forsætte, og jeg er stolt over de mange dygtige målmænd som vi har haft i vores klub igennem mange år efterhånden.”
”Nu glæder jeg mig til at vi skal på træningsbanen igen, for jeg elsker at gå på arbejde hver dag i F.C. København. Jeg ser frem til at bygge yderligere på relationerne i holdet og i det daglige arbejde på Nummer 10 og i Parken. For det er en fornøjelse at være i en klub som er Skandinaviens største, og som har kæmpe ambitioner på nationalt og internationalt, ” siger Kim Christensen.
Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen siger om forlængelsen.
“Kim er en kæmpe styrke for klubben både på og udenfor banen, og vi er glade for, at han fortsætter. Hans professionelle tilgang og arbejde med vores keepere har været af stor betydning og af meget høj kvalitet.”
”Det har været vigtigt at lave en forlængelse for at sikre kontinuitet, og vi ved at vores målmandsteam er i sikre hænder når Kim har det ansvar. Han ved hvad det kræver at arbejde i F.C. København,” siger Sune Smith-Nielsen.