Medlemsfordel til årets sidste Superliga-kamp i Parken
For at tilgodese vores sæsonkortholdere og abonnenter (herunder FCK+) samt alle med en FCK Profil, kan disse grupper købe op til fire ekstra billetter til hjemmekampen mod Sønderjyske, inden det offentlige billetsalg starter.
Vi oplever en efterspørgsel fra vores medlemmer om bedre muligheder for at dele de store F.C. København-oplevelser med venner og familie samt frit vælge mellem alle ledige pladser i Parken inden det offentlige salg.
Tiltaget til Derby blev taget godt imod, og derfor fortsætter vi testen til vores sidste Superliga-kamp i Parken inden vinterpausen. Det er søndag den 7. december, kl. 18.00 i Parken, hvor vi for sidste gang i år kæmper om vigtige Superliga-point.
Vi forventer, at du i forkøbsvinduerne på torsdag både kan finde pladser på Familietribunen, Sektion 12 og langsiderne, så du har gode muligheder for frit at vælge på tværs af kampoplevelser og prisniveauer.
Efter Sønderjyske-kampen har vi også en Champions League-udekamp mod Villarreal onsdag den 10. december og en kvartfinale mod Esbjerg i Parken lørdag den 13. december, kl. 18.00.
Forkøbsvinduerne er på torsdag d. 20. november.
Billetsalget foregår på billet.fck.dk efter først-til-mølle-princippet. Vi tager forbehold for udsolgt.
- Torsdag d. 20. november fra kl. 10:00 til 11:00: FCK+ abonnenter kan købe én billet per abonnement med den faste 10% rabat
- Torsdag d. 20. november fra kl. 11:00 til 12:00: Alle sæsonkortholdere, kort-abonnenter, billet-abonnenter og FCK+ abonnenter kan tilkøbe op til 4 billetter til kampen per produkt
- Torsdag d. 20. november fra kl. 12:00 til 13:00: Alle med en (gratis) FCK Profil kan købe op til 4 billetter til kampen per profil
- Torsdag d. 20. november fra kl. 13:00: Det offentlige billetsalg af alle ledige pladser i Parken starter
Læs mere om de mange fanfordele med FCK+ abonnement her og få et samlet login til alle F.C. København-platforme med en gratis FCK Profil her.