Jordan Larsson og Lukas Lerager

2-0 over Vejle på mål af Lerager og Larsson

På mål af Lukas Lerager og Jordan Larsson i den første halve time vandt de danske mestre 2-0 over Vejle Boldklub foran 22.403 tilskuere i Parken.

Efter at have være tæt på at give gæsterne en drømmestart med et boldtab i eget felt efter et halvt minut, så fik løverne selv den gode start, da Lukas Lerager hamrede bolden op i nettaget efter to minutters spil!

Fem minutter efter fik vi et straffe annulleret efter VAR-tjek, og efter et kvarters tid kom kom Vejle mere og mere på bolden og køre lange, tålmodige angreb.

Midt i det hele slog vi kontra, og Moukoko sendte Jordan Larsson afsted i højre side, hvor han trak ind i feltet og skruede bolden over i det lange hjørne til 2-0.

Vejle havde fortsat bolden mest og var farlige et par gange, men stadig uden afslutninger inden for målrammen, og kort før pausen var vi i stedet tæt på 3-0, da de smed bolden væk i eget felt, men Moukoko skød i sidenettet.

Indledningen på 2. halvleg var ujævn, men efterhånden satte vi os godt på spillet og kontrollerede resten af kampen uden at komme i store problemer.

Mod slutningen fik Yoram Zague debut, da han afløste Rodrigo Huescas.

Yoram Zague
Yoram Zague fik officiel debut i dag. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Holdet
Start-11: Kotarski - Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez - Larsson, Lerager, Delaney (anf.), Achouri - Mattsson, Moukoko

Slut-11: Kotarski - Zague, Gabriel, Hatzidiakos, Meling - Larsson, Lerager (anf.), Clem, Elyounoussi - Mattsson, Cornelius

Carlsberg Man of the Match
Det var længe tæt mellem de to målscorere, men Lukas Lerager løb med prisen i fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match.

Næste hjemmekamp
Vores næste hjemmekamp er mod AGF den 8., 9. eller 10. august. Kampen ikke endeligt fastlægges, før vi tirsdag aften ved, om vi går videre i Champions League eller Europa League. Du kan dog allerede nu sikre dig plads til opgøret mellem København og Aarhus på billet.fck.dk.

Husk også, at vi streamer tirsdagens afgørende udekamp mod FC Drita - du kan se den i FCK-appen og på tv.fck.dk med et FCK+ abonnement eller hvis du har sæsonkort, kort-/billetabonnement.