F.C. Københavns kvindehold fejrer oprykning til 1. division

Livestream: Se løvinderne i kamp lørdag kl. 14

F.C. Københavns kvindehold har som bekendt sikret sig oprykning, men har stadig kampe tilbage i denne sæson. De løber lørdag eftermiddag på banen til forårets næstsidste hjemmekamp.

Modstanderen er Aalborg Freja, og hvis du ikke har mulighed for at komme på stadion, kan du se kampen i din FCK-app eller på TV.FCK.DK. Der er kampstart i Vanløse Idrætspark kl. 14.00.

Vi opfordrer alle F.C. Københavnere til at komme ud og støtte de ubesejrede løvinder frem mod endnu en sejr. Der er gratis adgang på stadion - men hvis man ikke har mulighed for at være på lægterne, kan man følge slagets gang direkte alligevel.

Takket være vores udvidede dækning kan man nemlig se hjemmekampen direkte fra kl. 13.55 i din FCK App eller på TV.FCK.DK. Du kan se kampen med et FCK+ abonnement - eller hvis du har sæsonkort, kort- eller billetabonnement til Parken.

Løvinderne har tidligere på sæsonen mødt Aalborg Freja på udebane og besejret dem med hele 7-0 i Nordjylland.

Husk, at sæsonens sidste kamp spilles i Parken den 8. juni – der er gratis adgang, men husk at trække en billet på forhånd på BILLET.FCK.DK.

Læs meget mere om den historiske kamp i sidste spillerunde i Parken her.

Stream alle kvindernes hjemmekampe
Husk, at alle kvindernes hjemmekampe her i foråret livestreames i F.C. København-appen og kan ses af alle med adgang til vores eksklusive videoindhold - FCK+ abonnenter, sæsonkortholdere og abonnenter.

Flere fordele med FCK+
Udover forkøbsret til forårets hjemmekampe giver et FCK+ abonnement også 10% rabat i Fanshoppen.

> Læs mere og køb FCK+ abonnement her

>> Læs mere om kvindeholdet