F.C. København på Frederiksberg Rådhus

Mange FCK-fans mødte op til dagens to rådhusbesøg

Fredag eftermiddag var F.C. Københavns spillere, trænere og ledere inviteret til hyldest på Frederiksberg Rådhus og Københavns Rådhus for at fejre endnu et dansk mesterskab - og denne gang også en pokaltitel.

Begge rådhuse slog også dørene op, så FCK-fans i alle aldre kunne møde spillerne og få autografer og selfies - og billeder af de to pokaler.

Turen blev indledt på Frederiksberg Rådhus, hvor borgmester Michael Vindfeldt bød velkommen fra talerstolen, og bagefter sagde Peter Christiansen også et par ord.

PC kvitterede blandt andet for kommunens spontane tilbud om en sen aftenhyldest på pladsen foran rådhuset, da spillerne kom tilbage fra Viborg-kampen, hvor mesterskabet blev sikret.

Efter autografskrivning m.m. kørte FCK-bussen videre ind til Rådhuspladsen i København, hvor overborgmester Sophie Hæstorp Andersen bød velkommen i den fine rådhussal, hvor mange F.C. Københavnere også var mødt op.

Overborgmesteren holdt igen i år en fin tale og anerkendte løvernes præstationer og betydning for Hovedstaden, selv om hun igen i år måtte erkende, at hun var “blå og gul af misundelse”. Hun lægger jo ikke skjul på, at hendes fodboldhjerte ligger lidt vest for Hovedstaden, og det inviterer selvfølgelig altid til godmodige drillerier - også fra Jacob Lauesen, som bagefter var på talerstolen på F.C. Københavns vegne.

Efter de korte, indledende taler var der igen mulighed for, at de fremmødte fans kunne møde deres helte - og selvfølgelig også Løven Leo - og få selfies og signeret autografkort, trøjer, halstørklæder og hvad man ellers havde medbragt. Og desuden smage på de traditionsrige rådhuspandekager.

F.C. København takker begge kommuner for de fine arrangementer og ikke mindst for denne mulighed for at møde vores fans i øjenhøjde, tuschpen-højde og mobiltelefon-højde.

Hvis alt går som det skal, så ses vi igen om et år!

Fra Frederiksberg Rådhus

F.C. København på Frederiksberg Rådhus

 

Borgmester Michael Vindfeldt byder F.C. København på Frederiksberg Rådhus

 

F.C. København på Frederiksberg Rådhus - Peter Christiansen holder tale

 

F.C. København på Frederiksberg Rådhus

 

F.C. København på Frederiksberg Rådhus

 

Fra Københavns Rådhus

F.C. København på Københavns Rådhus - Sophie Hæstorp Andersen holder tale

 

F.C. København på Københavns Rådhus - Jacob Lauesen holder tale

 

F.C. København på Københavns Rådhus

 

F.C. København på Københavns Rådhus

 

F.C. København på Københavns Rådhus

 

Fotos: Torkil Fosdal, FCK.DK