Presseindgang A12
Alle akkrediterede skal henvende sig ved presseindgang A12, hvor akkrediteringer og fotoveste udleveres fra kl. 14.00.
Parkering
På kampdagen er Parkens parkeringsfaciliteter desværre meget begrænsede, og derfor kan vi kun tilbyde et meget begrænset antal P-pladser til enkelte medier, som får direkte besked med en P-tilladelse.
Al indkørsel til parkering skal ske fra Gunnar Nu Hansens Plads - ikke fra Øster Allé.
Mediecenter/Presserum
Mediecenteret er åbent fra kl. 14.00 samt under kampen og ca. 2 1/2 time efter kampen.
Lokalet bliver ikke aflåst, men vores presseværter er til stede under kampen.
Vi tilbyder en sandwich samt kaffe, te og vand før kampen, i pausen og efter kampen.
Bemærk at glasflasker ikke må tages med på tribunen eller baneområdet, og at øl og spiritus ikke er tilladt i Mediecentret eller på pressepladserne.
Pressepladser
Pressepladserne er på Øvre A, og der er adgang via trappetårnet A11 (nærmest Mediecentret).
Wifi’et hedder ”Press” – koden kan fås hos vores presseværter.
Fotopladser
Under kampen må fotografer kun opholde sig bag de to mål og ca. 10 meter fra hjørneflagene inde foran C-tribunen, og det er kun tilladt at bytte position i pausen.
Fastnet-forbindelser bag målene
Vi har installeret faste internet-forbindelser bag de to mål.
På hver side af de to mål, cirka ud for kanten af straffesparksfeltet, står der en boks med almindelige internet-stik – der er syv eller 15 udgange på hver boks, og det eneste I selv skal medbringe, er et internet-kabel fra boksen til jeres fotoplads. Dermed kan I sende billeder via fastnet uden at forlade jeres pladser.
Mixed zone
Efter kampen er der mixed zone i port-området ved siden af spillertunnellen.
Presseveste
Presseveste skal afleveres til presseværterne snarest efter kampen er slut, og inden man går i Mediecentret eller Mixed Zone.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Maria Krüger Torp (mkt@fck.dk, 26 25 62 30) eller Signe Haahr Bjarnskov (sihb@fck.dk, 20 84 68 70) – og vores presseværter Camilla og Josefine er der også til at hjælpe.