I efteråret 2012 indledte F.C. København et program for samarbejdsklubber - Blue & White Banner - for at knytte tættere bånd til de lokale fodboldforeninger ved at støtte dem sportsligt og kommercielt.
Gennem årene har det udviklet sig til, at vi i dag samarbejder med over 70 klubber, der tilsammen har mere end 33.000 fodboldsplilere. Det er omkring 10 procent af alle registrerede fodboldspillere i Danmark.
Overordnede rammer
F.C. Københavns Klubsamarbejde er ikke elitært, men fokuserer på breddefodbolden og med særligt fokus på børnefodbold.
Et bærende princip er, at aktiviteterne foregår ude i klubberne med udgangspunkt i den enkelte samarbejdsklubs ønsker og behov.
Det sikrer den bedste forankring i nærmiljøet og understøtter bedst muligt klubbernes mange frivillige ledere og trænere.
For at skabe de bedst mulige børnemiljøer og træningskulturer er vores ansatte klubudviklere hver uge til stede i mange af samarbejdsklubberne, som vi hjælper med at udvikle gode og bæredygtige klubber.
F.C. Københavns Klubsamarbejde er gratis for alle samarbejdsklubber.