Lodtrækning om AaB-billetter

Alle sæsonkortholdere og abonnenter har netop nu modtaget en e-mail om, hvordan man deltager i lodtrækningen om to billetter til onsdagens hjemmekamp mod AaB. Lodtrækningen slutter i morgen, den 16. juni, kl. 14:00. Hvis du er sæsonkortholder/abonnent, så læs mere om lodtrækningen i den mail, du har modtaget. 

Mindst 80 billetter i spil
I fredags meldte vi ud, at der var mindst 40 billetter til fans, og p.t. er antallet allerede fordoblet, efter at en række partnere har meldt tilbage, at de ikke benytter alle deres pladser. Der kan stadig komme flere, så vi kender først det endelige antal tirsdag, hvor fristen for at deltage i lodtrækningen udløber.

Efter ønske fra fan-repræsentanterne sker lodtrækningen forholdsmæssigt blandt de fire tribuneafsnit (Nedre C, Øvre C, S12 og Familietribunen), men de tildelte pladser er ikke nødvendigvis på samme afsnit, som man har kort eller abonnement til. Det afhænger i stedet af, hvor vi har ledig kapacitet til det VIP-treatment, som de heldige vindere er stillet i udsigt.

Hvis man vinder i lodtrækningen til AaB-kampen, kan man dog ikke deltage i lodtrækninger til kommende kampe, hvis vi stadig kun må være et meget begrænset antal personer på stadion.

Hvis du er sæsonkortholder eller abonnent, kan du også deltage her.