Lars Rønbøg, Getty Images
Ståle: Vi har nu en stærkere trup
31/07 2019 22:16
Efter 1-0-sejren over The New Saints fik vi en hurtig kommentar fra Ståle Solbakken:
"Vores defensive indsats er rigtig god, vi giver ikke nogen chancer væk - så ros til Viktor og Papagiannopoulos for en koncentreret indsats."
Offensivt skulle vi dog have lavet mere end et enkelt mål:
"Vores afslutninger var ikke helt gode nok, for når vi har 8-9 chancer, bør vi i hvert fald score tre mål og ikke bare et enkelt - men sådan går det nogle gange."
Ståle mente, at vi efter dagens kamp står med en stærkere trup:
"Vi vinder en sikker sejr, vi yder en disciplineret indsats - og når vi i dag giver meget spilletid til spillere som Mo, Pieros, Thomsen og Kalle - sidstenævnte kommer ind og holder nullet - så står vi med en meget stærkere trup."