Andrew Clark

Andrew Clark

Andrew Clark blev ansat som Head of High Performance and Sports Science før sæsonen 2022/23. Dermed får han blandt andet ansvaret for den fysiske træning af F.C. Københavns førstehold.

Den 47-årige australier kom fra en stilling som High Performance Coordinator i det australske fodboldforbund, hvor han siden 2018 blandt andet havde ansvaret for den fysiske forberedelse af A-landsholdet og OL-holdet til de olympiske lege i Tokyo 2020.

Inden han tiltrådte i F.C. København var han også med Australiens landshold, da de kvalificerede sig til VM-slutrunden senere i 2022.

Andrew Clark har tidligere haft lignende stillinger i Sydney FC, Vegalta Sendai FC (Japan) og Central Coast Mariners FC.

Han er også tidligere professionel fodboldspiller, inden han tog en Masters-grad i Sports Science.

Her kan du se det første af to dele af FCK TV's portræt-interview med Andrew Clark.