SLO

I F.C. København har vi et tæt samarbejde med vores fans. Som en del af dette har vi et SLO-team.

SLO står for Supporter Liaison Officer, og teamet består af Daniell Askholm (SLO-ansvarlig), Mikkel Faartoft (SLO) og Marie Hemmingsen (kampdags-SLO).

Et af teamets vigtigste opgaver er være bindeled mellem klub og fans. Teamet formidler således information fra klub til fans, og viderebringer budskaber, forslag og holdninger den modsatte vej. Der er en løbende dialog med F.C. København Fan Club, de forskellige fangrupper og den enkelte fan. Herudover har teamet kontakt til de øvrige klubbers sikkerhedschefer og SLO’ere, politiet, DSB, m.fl.

SLO-teamet er altid repræsenteret ved klubbens kampe og står til rådighed for alle, der har noget på hjerte.

Før hjemmekampe kan Mikkel og Marie træffes ved boderne under Sektion 12 og på Nedre C. Har du spørgsmål om sæsonkort, VoresKBH, udebaneture eller andet, eller har du idéer og forslag, er du altid velkommen til at hive fat i dem.

Ud over at være synlige og tilgængelige på stadion på kampdagen er SLO-teamet til stede på Facebook under profilen ”FCK SLO Team”. Her finder du relevant fan-information.

Du kan altid komme i kontakt med SLO’erne ved at skrive til Facebook-profilen eller maile til fckslo@fck.dk