Fokus på FC Basel
Som det officielle klubnavn indikerer, går FC Basel 1893’s historie mere end 100 år tilbage til den 15. november 1893, hvor klubben blev stiftet på initiativ af forretningsmanden Roland Geldner.
Han og hans brødre havde set spillet i England, selvfølgelig, og indrykkede en annonce i National Zeitung og inviterede alle interesserede til at møde op på Restaurant Schuhmachern-Zunft.
Der gik 40 år, før de vandt det første trofæ – pokalturneringen i 1932/33 - og yderligere 20 år, før de i 1952/53 blev schweiziske mestre for første gang.
Første guldalder i 60’erne
Vi skal dog hen i anden halvdel af 60’erne, før Basel havde sin første guldalder med syv mesterskaber på 13 sæsoner fra 1966/67 til 1979/80.
Siden fulgte 20 års titeltørke, før de vandt The Double i 2001/02, men så satte de sig også solidt på den schweiziske fodboldtrone med fire mesterskaber og fire pokaltitler i 00’erne. I den periode indførte Schweiz en Superliga med 10 hold, som siden er ændret til 12.
Otte titler i træk
Ærkerivalerne fra FC Zürich var de eneste, der brød Basel-dominansen ved at vinde tre mesterskaber, men fra 2009/10 til og med 2016/17 vandt Basel otte sæsoner i træk, og herunder tre gange The Double!
>> Læs også: Målrig testkamp mod FC Basel i 2007
Basel-dominansen sluttede
Basel-dominansen sluttede i 2017, men i første omgang var et enkelt Young Boys-mesterskab vel ikke ligefrem en katastrofe. Bern-klubben havde kun vundet én titel siden 1960, men nu vandt de altså vandt fem mesterskaber i træk, og selv om Basel fik fire andenpladser og en tredjeplads, så var de både 15, 20 og 31 point efter, selv om de blev nummer to.
Tronskiftet i schweizisk fodbold var efterhånden åbenlyst for alle, og selv om FC Zürich brød Young Boys-stimen med titlen i 2021/22, så hjalp det heller ikke på humøret i Basel.
Der var i mange år både uro på ledelsesgangene efter et ejerskifte og problemer på banen, hvor den mangeårige succestræner Christian Gross forsvandt, og der blev også længere og længere mellem de mange talenter fra eget akademi eller hentet i andre klubber, der gennem årene havde skaffet både resultater og transferindtægter.
Man kan f.eks. nævne navne som Yann Sommer, Xerdan Shaqiri, Granit Xhaka, Fabian Schär, Breel Embolo, Manuel Akanji, Mohamed Salah, Mohamed Elneny – samt vores ”egen” Mohamed Elyounoussi, som de hentede i Molde i 2016 og solgte til Southampton i 2018.
Vandt The Double sidste sæson
I 2022/23-sæsonen fortsatte Basel-nedturen med en femteplads – deres dårligste placering i 25 år – og det gik endnu værre i 2023/24 med en 8. plads, så de ikke engang kom med i ligaens nye slutspil.
Men et år senere havde de vundet The Double – og derfor står de nu i playoff til Champions League!
FC Basel i Europa
FC Basel har været i otte Champions League-gruppespil, og halvdelen af gange var de direkte kvalificeret. Senest deltog de i 2017/18 (dengang Elyounoussi spillede i klubben), hvor de bl.a. vandt hjemme over Man. United (1-0) og Benfica (5-0!) og nåede 1/8-finalerne og røg ud til Man. City.
Siden har Basel har et par gange spillet UCL-kvalifikation via andenpladser, men uden at komme i gruppespil.
De var i Europa League-gruppespil i 2019/20, hvor de - ligesom vi - nåede kvartfinalerne, men tabte 1-4 til Shakhtar Dontesk i den ene kamp, som Covid-strukturen tillod.
Siden var de tre år i træk i Conference League-gruppespil, men det holdt hårdt at kvalificere sig. To år i træk vandt de først playoff-runden efter straffespark - det gik udover Hammarby i 2021 og Brøndby i 2022 - og tredje gang var det også tæt i playoff mod Viktoria Plzen.
I 2022 var Basel til gengæld tæt på at finalen, men tabte semifinalen til Fiorentina efter 2-1 ude og 1-3 hjemme efter forlænget spilletid.
Trods trængslerne i den hjemlige liga, har FC Basel således en ganske god europæisk erfaring, selv om de er faldet lidt i UEFA’s club-ranking. Deres seneste europæiske kampe var nemlig ikke nogen succes, for i 2023/24 røg de ud i Q2 til Conference League til Tobol fra Kasakhstan, og sidste sæson var de slet ikke kvalificeret.
Cheftræner Ludovic Magnin
Klubben har haft en del cheftrænere de seneste sæsoner, og man skal tilbage til succestræneren Christian Gross fra 1999-2009 for at finde en, der sad længe i stolen.
Fabio Celestini fandt opskriften på ny succes, da han i oktober 2023 sagde ja til jobbet i den daværende bundklub, og halvandet år senere fejrede de The Double, men så valgte Celestini at stå i spidsen for CSKA Moskva.
FC Basel ansatte i stedet Ludovic Magnin, der ligesom Celestini er født i Lausanne, og som aktiv spiller blandt andet blev tysk mester med både Werder Bremen og VfB Stuttgart og spillede 62 A-landskampe for Schweiz.
Som manager førte Magnin FC Zürich til en pokaltriumf i foråret 2018, men endte to år senere med en fyreseddel. Siden reddede han østrigske SCR Altach fra nedrykning, inden han i 2022 overtog Lausanne-Sport, der netop var rykket ned i den næstbedste række. Han førte dem op igen, og de blev nr. 4, 5 og 8, inden han denne sommer overtog det varme sæde i Basel.
Truppen
Den erfarne 34-årige midtbanespiller Taulant Xhaka – storebror til Granit Xhaka i Sunderland – er stoppet efter over 400 kampe for Basel, hvor han tilbragte hele karrieren siden akademi-tiden, bortset fra et års udleje til Grasshoppers for mange år siden.
Han har fortalt, at han spillede med nummer 34, fordi han som ung altid tog buslinje 34 til træning - så han blev selvfølgelig udskiftet i 34. minut, da han spillede afskedskamp.
Sidste sæsons midtbane-anker, Leon Avdullahu fra klubbens eget akademi, skiftede i sommer til Hoffenheim for omkring 8 mio. EUR, men Basel har ikke købt tilsvarende dyrt.
Ny er den japanske højre back Keigo Tsunemoto, der for to år siden kom fra Japan til Servette FC, og så har de lejet den franske midtbanespiller Koba Koindredi, som Magnin kender fra Lausanne-Sport, der sidste sæson lejede ham i Sporting CP.
Basel har også skrevet en fast aftale med den nigerianske venstre kant, Philip Otele, som de i foråret lejede i Al-Wahda i Emiraterne, og senest hentede de forwarden Moritz Broschinski i Bochum, som debuterede med to af målene i lørdagens 6-1-pokalsejr over Biel.
Et bud på idealopstillingen
Magnin har stort set stillet samme hold i Basels første fire ligakampe, og han sparede kun et par stykker fra i lørdagens pokalsejr over Biel.
Et bud på idealopstillingen: Marwin Hitz – Keigo Tsunemoto, Nicolas Vouilloz, Jonas Adjetey, Dominik Schmidt – Léo Leroy, Metinho – Bénie Traoré, Xherdan Shaqiri, Philip Otele – Albian Ajeti
37-årige Marwin Hitz har spillet tre sæsoner i Basel og spillede tidligere Bundesliga i Wolfsburg, Augsburg og Dortmund – og har også to landskampe for Schweiz.
Venstre backen Dominik Schmid (31) var en af de unge, da Mohamed Elyounoussi spillede i Basel, men Schmid var siden i andre schweiziske klubber en del år, inden han kom tilbage i 2023.
Bénie Traoré var et spændende talent, da Häcken i 2021 hentede ham i Elfenbenskysten, og efter et par sæsoner skiftede han til Sheffield United og kom – via et lejeophold i Nantes - til Basel sidste år.
28-årige Albian Ajeti har været i West Ham, Celtic, Sturm Graz og Gaziantep, inden han vendte hjem til sin fødeby og trak i den rød-blå Basel-trøje igen. Ligesom Traoré og angrebskollegaen Kevin Carlos lavede Ajeti en hel del mål sidste sæson, men topscoreren var klubbens absolutte stjernespiller, Xherdan Shaqiri.
Han nærmer sig de 34 år og forlod Basel allerede i 2012 og kan i dag skrive Bayern, Inter, Stoke, Liverpool, Lyon og Chicago Fire på sit CV sammen med 125 landskampe for Schweiz.
Basel hentede ham hjem i sommeren 2024, og der blev trukket lidt på smilebåndet, da Shaqiri begyndte at tale om titler. Men det gik jo meget godt, og den lille tekniker havde sin store andel i The Double og ”alpernes Messi” har ofte afgjorte kampene med sin eminente sparketeknik og blik for spillet.
Han spiller selvfølgelig 10’er, og er den eneste markspiller med fuld spilletid i Basels fem turneringskampe denne sæson.
De to næste onsdage afgør, om han og FC Basel også skal spille Champions League i efteråret!