U14-holdet samles

Ugen der gik (20/2025)

U19
Sent fredag eftermiddag var U19 bagud 0-1 mod Silkeborg ved pausen, men kom foran på to mål af Viktor Dadason – først på en kontra, og siden da islændingen stjal bolden fra en forsvarer uden for feltet.

Efter en times tid udlignede Silkeborg på hjørne, men et kvarter før tid bragte Liam West bragte de unge løver foran 3-2, og det lignede en københavnsk sejr indtil 95. minut, hvor Silkeborg igen scorede efter hjørne.

I vores mål stod Alfred Nymark Bruun for første gang, siden han kom til klubben i vinterpausen fra FC Helsingør, og han snuppede to af jydernes otte straffespark plus de sendte et langt forbi mål – og da vi selv ”kun” brændte to, fik vi et point mere med hjem i bussen.

Alfred Nymark
Alfred Nymark Bruun debuterede i U19-målet i Silkeborg. Arkivfoto: Freja Borne


Matchfacts
Fredag den 16. maj 2025, kl. 17.00
SILKEBORG U19-FCK U19 3-3 (1-0)
13.: 1-0 Malthe Søgaard Hansen
53.: 1-1 Viktor Dadason
57.: 1-2 Viktor Dadason
62.: 2-2 Simon Stüker
75.: 2-3 Liam West
90+5.: 3-3 Sebastian Christoffersen
Str.konk.: 5-6

Alfred Nymark Bruun – David Katlego (75.: Frederik Petersen), Waylon Renecke, Brandon Llana, William Nørløv – Liam West, Tristan Andrew, Tristan Panduro, Abdul Daramy (46.: Neo Jönsson) – Viktor Dadason (60.: Roberto Risnæs), Jonathan Moalem

Ikke benyttet: Tobias Breum-Harild

Næste opgave er ude mod OB på lørdag kl. 12.30.

>> Stillingen i U19-ligaen


U17
U17 mistede også point i tillægstiden på JYSK Park, da de lørdag spillede 1-1 og dermed mistede vigtige point i kampen om U17-mesterskabet, for Silkeborg vandt også straffe-konkurrencen med 5-3.

Det stod 0-0 til 86. minut, hvor Rayan Bardghji scorede det, der lignede sejrsmålet, men Silkeborg udlignede i 93. minut…

Nu kan U17 ikke længere selv afgøre det, men med fem kampe igen, kan de stadig nå til tops i tabellen.

På lørdag kl. 15.15 gælder det Randers Freja FC på udebane.

>> Stillingen i U17-ligaen


U16
Onsdag eftermiddag skulle vi have spillet Future Cup-kamp mod Lyngby, og klubberne var enige om at spille med U16-spillere, men da et par Lyngby-spillere ikke opfyldte alderskravet på 15 år, blev den ikke godkendt som Future Cup-kamp.

Lyngby kom tidligt foran, men vi kom på 1-1 efter et selvmål, og inden pausen scorede Gabriel Santos til 2-1. Lyngby udlignede lige efter pausen, og efter en lille times tid scorede Teo Reeh til slutresultatet 3-2.


U15
U15 vandt for 10. gang ud af 12 mulige her i foråret, og de lod ikke Silkeborg lave ulykker i tillægstiden.

Til gengæld scorede hjemmeholdet allerede i første minut, men på mål af Jamil El-Rrami, Rolex Kingdom og Louie Heriba førte vi 3-1 ved pausen, og i 2. halvleg udbyggede Buster Sachs og Louie Heriba føringen til slutcifrene 5-1.

Med tre runder igen skal drengene hente fem point på topholdet Esbjerg, og i første omgang gælder det rækkens nummer to, AGF, som kommer til Nummer 10 torsdag den 29. maj, kl. 13.

>> Stillingen i U15-ligaen


U14
U14 spiller ikke om medaljer og mesterskaber, men derfor skal vi da alligevel sige stort tillykke med, at drengene definitivt har sikret førstepladsen i U14 Drenge Liga Øst.

Torsdag vandt de 3-0 ude over B.93, og søndag blev det 5-1 hjemme over OB. Det bragte pointhøsten op på 45 for 20 kampe, og der mangler nu kun en enkelt kamp på torsdag kl. 17.30 hjemme mod Lyngby. Herefter venter nogle spændende turneringer i udlandet i juni,

>> Stillingen i U14 Liga Øst

U14-jubel efter en scoring mod Brøndby IF. Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK Media
U14-jubel efter en scoring mod Brøndby tidligere i maj. Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK Media


U-LANDSHOLD
Oscar Buur stod 2. halvleg, da U19-landsholdet i onsdags spillede 1-1 med Tyskland på Nordstern Arena i Horsens.

Samme dag var U18-landsholdet i Göttingen og tabte 0-1 til Tyskland, og her spillede Roberto Risnæs hele kampen, og Tobias Breum-Harild stod i 1. halvleg.

Oscar Buur
Oscar Buur i U19-landsholdets mål mod Tyskland. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


B1903 OG KB
I serie 1 tabte B1903 søndag 2-3 ude mod FA 2000 3 efter et Frederiksberg-sejrsmål i 92. minut. Lørdag kommer Sundby BK 2 på besøg kl. 12.00 på Lyngbyvejen

Søndag vandt KB 3-0 hjemme over GVI 2 på to mål af Mathias Gonzales og et af Mohammed Alaouie. Lørdag kl. 12 er der Frederiksberg-Derby mod FB 2.

>> Stillingen i Serie 2, pulje 2

OLDBOYS
Mandag vandt oldboys 4-2 i Espergærde på to mål af Jeppe Curth og to af Nicki Due-Rasmussen. Holdet har max-point for seks kampe, og i aften kl. 20.30 gælder det rækkens nummer to, Køge Boldklub, hjemme på KB’s kunstbaner.

>> Stillingen i Oldboys Øst