Kalle Johnsson

Kampreferat: Fra dobbeltredning til dyrt drop

God start på kampen
Dame N’Doye gik direkte ind i startopstillingen efter sin skadepause, og Zeca var tilbage fra karantæne, mens Sigurdsson erstattede skadede Bjelland.

Bortset fra at Patrick Mortensen sendte en afslutning forbi mål allerede efter ti sekunders spil, så kom vi godt ud til kampen og havde god energi og bevægelse i spillet. Allerede efter to minutter var det tæt på, at Daramy bragte os foran efter en flad tværbold fra N’Doye, men Eskelinen fik raget bolden væk i  sidste øjeblik.

Efter små ti minutter fik N’Doye selv en god skudchance på kanten af feltet, men bankede bolden lige på Eskelinen i AGF-målet. Fem minutter efter fik AGF den første af flere farlige kontraer efter et københavnsk boldtab på midten, men Thorsteinsson kiksede sit flade indlæg i feltet.

I stedet var Stage tæt på at pande et Bengtsson-hjørne ind, men ramte ikke bolden rent med pandebrasken, da han kom højst i luftspillet tæt under mål. Midt i halvlegen var vi igen nærgående, da Daramy sendte Falk i fuld fart til baglinjen, men en forsvarer clearede hans flade indlæg tæt under mål, inden N’Doye nåede frem til bolden.

Fint spil i højt tempo
Mens vi dominerede spillet ude på banen, lurede AGF stadig mest på kontra, og på en af disse fyrede Benjamin Hvidt af i feltet, men Kalle reddede påpasseligt til hjørne. Det var kort før den halve time, men det sidste kvarter af 1. halvleg bød ikke rigtigt på chancer. Men spillet kørte fint i højt tempo, og det var på mange måder en ganske seværdig kamp for de lidt over 7.000 tilskuere, der havde fundet vej til stadion.

Fra 2. halvlegs start kom Jonas Wind ind for en lidt anonym Jens Stage, og Daramy gik ned på venstre kant, og Thomsen over i højre. Der var kun spillet fire minutter, da vi brød et AGF-opspil midt på deres halvdel og Falk sendte Daramy afsted ned i feltet. Han rundede Eskelinen, men måtte se Tingager nå tilbage og redde på målstregen – og Jonas blev tacklet i skudøjeblikket, da han prøvede at hamre returbolden i mål.

Jo, det så stadig rigtig godt ud, og vi spillede virkelig godt i den periode. Kort før uret rundede en time fik N’Doye endnu en stor skudchance i udkanten af feltet, men sigtekornet var indstillet en anelse for højt, så bolden strøg over.

Herefter kom Pep Biel ind for Thomsen, mens AGF bl.a. satte den lille, hurtige Gift Links ind for vores ”onde ånd”, Jon Dagúr Thorsteinsson, der ellers havde scoret alle de tre gange, han havde mødt os. Men netop Links kom til at volde os problemer med sit hurtige antrit, og han skabte kort efter en god chance til Bror Blume, som dog overplacerede sin afslutning fra højre side af feltet.

Keeperdrop blev afgørende
Med godt et kvarter igen opsnappede AGF en upræcis Varela-aflevering og spillede lynhurtigt forbi 3-4 FCK’ere og kørte en kontra, der endte med en stor dobbeltchance - og to store redninger af Kalle på forsøg fra Ankersen og Links.

Men ak... da Kalle tæt under mål gik relativt ugeneret op for at gribe det efterfølgende Casper Højer-hjørne, så smuttede bolden simpelthen fra ham og gik i mål! Et sjældent drop af vores ellers så sikre redningsmand, der har sikret os mange point i denne sæson – men dette kom til at koste dyrt.

Der var ellers tid nok til at komme igen (et kvarter + fem minutter ekstra), men vi lod os stresse og blev for febrilske, så vi aldrig for  alvor fik sat dem under pres. En trippeludskiftning sendte Kaufmann, Mudrazija og Bartolec ind for N’Doye, Daramy og Varela, men det ændrede ikke på billedet, så AGF endte med at bryde 11 års forbandelse ved at besejre os for første gang siden 2009.