Michael Johansen

25 år siden: Drømmemål af Michael Johansen i Derby-sejr

For 25 år siden trænge vi virkelig til en sejr efter sidste uges forsmædelige 0-5-nederlag i Silkeborg - og især fordi modstanderen var Brøndby IF!

Inden kampen lå holdene á point på 3.-4. pladsen, og et Superliga-rekordpublikum på 24.123 dukkede op i Parken i det dejlige forårsvejr. Den hidtidige rekord var 22.862 til guldfejringen hjemme mod AaB i foråret 1993, og ellers havde der ikke været over 20.000 til en divisionskamp i Parken/Idrætsparken siden 31.000 så AB slå Hvidovre 1-0 den 29. oktober 1967!

”Taberen er måske helt ude af striden om DM-guldet, så der er virkelig noget at slås for,” sagde Benny Johansen inden kampen og forudså en knald-eller-fald-kamp, da ingen af holdene kunne bruge uafgjort til ret meget.

Klassisk DERBY
Det var kun det 8. møde mellem de to klubber, men rivaliseringen var allerede i fuld gang, hvilket både kunne ses på tribunerne og opbuddet af kampklædt politi. Og det blev hvad man i dag vil kalde et klassisk DERBY. Ikke særlig velspillet eller chancerigt, men havde højt tempo, høj intensitet og masser af dueller i slaget om midtbanen.

Vi kom bedst i gang med en tilfældig, men ganske stor skudchance til Diego Tur i det 8. minut, men han sparkede lige over Mogens Kroghs mål nede foran den tomme Nissan-tribune. Efter et kvarters tid testede Allan Nielsen også Krogh med et fladt, men ufarligt forsøg, og det virkede som om Brøndby-forsvaret lige skulle finde sine ben i fraværet af karantæneramte Jes Høgh og Jens Risager. I stedet var altmuligmanden Kim Vilfort rykket ned i en tremands-bagkæde med Marc Rieper og Dan Eggen.

Drømmemål af Michael J.
Efter 18 minutter fik vi kampens suverænt smukkeste detalje - en detalje, der stadig står prentet i erindringen hos de fleste af os, der kiggede med: Michael Johansen fik bolden på midterlinjen og trak ned mod BIF-feltet – uhindret, bevares, men det skal han jo ikke bebrejdes - og da bagkæden bakkede, tog han chancen fire-fem meter uden for feltet og lobbede elegant bolden over Mogens Krogh. Han var trådt lidt frem, fordi han nok forventede lidt ping-pong-småspil á la Johansen, men glemte at Martin også havde karantæne.

Michael Johansen


Martins fravær var faktisk vores eneste ændring efter 0-5-lussingen i Silkeborg, og i stedet startede unge Ole Tobiasen inde for første gang. Han leverede en fremragende præstation ved at pakke Mark Strudal ind i hele kampen - bortset lige fra et splitsekund, hvor Lars Højer "solgte" forsvaret med en hasarderet hovedstøds-clearing. Thomas Thøgersen headede Strudal fri, så han kunne prikke bolden forbi Brian Flies, mens uheldige Højer ophævede offsiden.

”Mine ben var som bly i 1. halvleg. Selv om jeg ikke følte mig decideret nervøs. Det hjalp, da vi kom ind i omklædningsrummet i pausen og fik snakket lidt,” sagde Ole efter kampen til Politiken.

Siden fik Brøndby bolden i nettet efter hjørne, men Kim Milton dømte frispark mod Thøgersen. Allan Nielsen havde også en udmærket chance, men set med neutrale briller var 1-1 ved pausen vel OK.

Møllers kolde højre sikrede sejren
Efter pausen havde Brøndby mere og mere spil, mens vi stadig mest koncentrerede os om de defensive organisation i Bennys 3-4-2-1 formation med kun Peter Møller helt fremme og Allan Nielsen og Michael Johansen til at støtte op bagfra.

Det lignede efterhånden en pointdeling, indtil vi 13 minutter profiterede af endnu et koks i den noget usikre Brøndby-bagkæde. Dan Eggen headede et Giolbas-indlæg lige op i luften - og bagefter for dårligt væk og lige til Peter Møller, der stod en meter inde i feltet og resolut firsttimede med højrebenet, der jo normalt var mere koldt end køligt. Men denne gang fik han perfekt træf, og kuglen fløjtede i netmaskerne uden for Kroghs rækkevidde og sikrede os en kærkommen 2-1-sejr.

Peter Møller



Brøndby-skuffelse
”Det kan ikke nytte noget, at vores defensiv den ene kamp efter den anden blir ved at begå så graverende og fatale fejl,” klagede Mark Strudal efter kampen til B.T. ”Vi er hverken særlig heldige eller særlige smarte for tiden,” medgav cheftræner Ebbe Skovdahl, der også i de foregående kampe havde set sit hold give nogle nemme mål væk.

Andre noter fra kampen
Ole Tobiasen startede inde for første gang og nu med nummer 2 på ryggen, som Kenneth Wegner normalt benyttede. Han var sendt på U23-holdet på ubestemt tid og havde i praksis spillet sin sidste FCK-kamp, hvilket også gjaldt 34-årige Michael Manniche, som også havde kontraktudløb i sommeren 94.

Ynglinge-angriberen René Tengstedt var udtaget for første gang, siden han debuterede med en scoring i 7-2-sejren i Viborg i november 1993. Han forblev dog på bænken under hele kampen

Stor spænding i slutspillet
Søndagen blev ikke dårligere af, at nr. 2 OB samtidig slog nr. 1 Silkeborg med 3-0 (to mål af Carsten Hemmingsen), så midtjyderne ikke stak af i toppen. Halvvejs i slutspillets 14 kampe var spændingen nu pænt meget større end her 25 år efter...
1. Silkeborg 21 p.
2. OB 21 p.
3. FCK 19 p.
4. AaB 18 p.
5. Brøndby 17 p.
6. Ikast 15 p.
7. Lyngby 14 p.
8. AGF 13 p.

MATCHFACTS
Søndag den 24. april 1994, kl. 15.00 i Parken. Superliga-slutspil, 7. runde
F.C. KØBENHAVN-BRØNDBY IF 2-1 (1-1)
19.: 1-0 Michael Johansen
28.: 1-1 Mark Strudal
77.: 2-1 Peter Møller
24.123 tilskuere. Dommer: Kim Milton Nielsen
Advarsler: Diego Tur, F.C. København, og Jesper Kristensen, Brøndby.

F.C. København: 1 Brian Flies – 3 Diego Tur, 6 Christian Lønstrup, 2 Ole Tobiasen – 5 Lars Højer (46.: 19 Michael Mio Nielsen), 12 Morten Falch, 7 Allan Nielsen, 16 Michael Giolbas, 8 Iørn Uldbjerg – 7 Allan Nielsen, 11 Michael Johansen – 14 Peter Møller. (Ikke benyttet: 9 René Tengstedt og 18 Karim Zaza)

Brøndby IF: Mogens Krogh – Marc Rieper, Dan Eggen, Kim Vilfort - Tommy Schramm, Jens Madsen (71.: Allan Ravn), Jesper Kristensen, Brian Jensen - Ole Bjur (87.: Kim Daugaard), Mark Strudal, Thomas Thøgersen. (Ikke benyttet: Søren Hansen)

Highlights

 

FCK-Brøndby, kampprogram