Ny fornem europæisk skalp

Ny fornem europæisk skalp

Det sydede og boblede af international stemning over Østerbro denne klare, men kolde novemberaften, hvor Galatasaray og en talstærk tyrkisk fanskare gæstede Nationalarenaen. Løvernes fans var dog klart i overtal og diskede ved spillernes indmarch op med en flot tifo og et stort banner hen over hele B-tribunen: ”Klubben fra vidunderlige Kbh”.

Der var nok mange, der havde glædet sig til at sige tak for sidst med henvisning til den ”varme modtagelse”, københavnerne fik i Istanbul, og det gjaldt ikke kun på lægterne, men også nede på grønsværen.

Hjemmeholdet lagde nemlig rigtig stærkt ud med et højt og aggressivt pres, og allerede efter seks minutter flød kombinationerne opfindsomt og millimeter-præcist fra Braaten til Claudemir og ud i højre side til Gíslason, og på hans flade indlæg tæt under mål kunne Braaten med hælen styre bolden i nettet forbi reservemålmand Iscan.

Intet mindre end en drømmestart, som tilmed kunne være fordoblet bare to minutter senere, da et groggy Gala-mandskab kunne se Nicolai Jørgensen header en Bengtsson-dødbold på den ene opstander!

Man troede næsten ikke sine egne øjne, alt imens de veloplagte løver fuldstændig dominerede spillet. Og i forhold til kampen i Istanbul var nærmest byttet helt om, i hvert fald for en stund...

Efter 18 minutter var det igen tæt på 2-0, da Nicolai opfangede en nonchalant hæl-pasning fra Melo og straks fandt Gíslason i fuld fart i feltet, men i allersidste øjeblik nåede en forsvarer ned og tackle ham.

Men herefter begyndte gæsterne så småt at melde sig ind i kampen, vel også som en logisk konsekvens af, at københavnerne vidste at de ikke kunne holde åbningstempoet i samtlige 90 minutter. Det varede heller ikke længe, før Wiland begyndte at komme på arbejde. I det 21. minut fandt Drogba en ubehageligt fri Aydin Yilmaz midt for mål, men Wiland afværgede med en fremragende parade, og så gjorde det ikke noget, at Drogba sparkede returbolden i tom kasse, for han var klart offside, da hovedstødet blev sendt af sted.

Men det var en advarsel om at intet var afgjort, og hen mod den halve time var boldbesiddelsen helt lige mellem de to hold. Kort før den halve time var det ved at gå galt, da en misforståelse mellem Bengtsson og Braaten gav Aydin en kontramulighed, men Sigurdsson greb konsekvent ind med en islandsk herretackling, som tyrkerne forgæves appellerede for straffe på. Lidt efter fik Yilmaz en pænt stor hovedchance, men headede svagt ned i jorden, og i det hele taget stod der Galatasaray på kampen den næste halve snes minutter.

Efter 34 minutter var det deres tur til at teste træværket, da Filipe Melo headede på den ene opstander, og returbolden sendte han langt over mål.

Men… bedst som man sad og skævede til uret og glædede sig til pausen, så slog københavnerne kontra, da Claudemir med en genial indenomsaflevering sendte Braaten helt fri ned mod det tyrkiske mål. Han havde Nicolai med i højre side, men valgte selv at afslutte, og den sad desværre lige på målmand Iscan. Inden man var færdig med at ærgre sig, kunne det let være blevet 1-1 i den anden ende, da skadede Sneijders afløser, Riera, fandt Drogba i fri position på hjørnet af det lille felt, men ivorianeren bragede bolden langt over, så det blev ved de 1-0, da dommer Atkinson fløjtede til pause.

2. halvleg kom til at forme sig som ét langt pres mod det danske mål, men uden at der egentlig kan berettes om specielt store chancer til gæsterne. Det ene lange, tålmodige angreb efterfulgte det andet, men oftest endte det med en høj bold i feltet, som Mellberg eller Sigurdsson headede væk, hvis den ikke endte i Wilands handsker.

Selvfølgelig sad man engang imellem og holdt vejret, når der var tilløb til noget, og man kunne også godt have ønsket sig, at løverne havde kunnet holde lidt længere på bolden, når de fik fat i den. Men man sad samtidig med en god fornemmelse af, at det kunne lade sig gøre at køre den hjem… ikke mindst med den fantastiske opbakning fra lægterne, som kampen igennem bar mestrene frem til sejr.

Københavnske chancer så man heller ikke meget til, og først midt i halvlegen var der optræk til en farlig kontra, da den evigt arbejdende Claudemir opsnappede en løs bold på midten, men Braaten fik ikke kontrol over brasilianerens fremlægning.
Drogba, der på et tidspunkt var ude i FCK’s tekniske felt foran boksen og skifte støvler, kom på skudhold et par gange, men formåede ikke at overrumple Wiland, der var sikkerheden selv og stod godt placeret, når afslutningerne faldt.

Tidligt i halvlegen havde Bolaños afløst Gíslason, og med et kvarter igen kom TK ind for Toutouh, og Ståle gik over til en 4-5-1 med kun Nicolai fremme, og kampbilledet var stadig det samme. Bolden på tyrkiske fødder, lange tålmodige, men også uopfindsomme angreb, der ikke bragte dem frem til det helt store, selv om de sendte friske offensiv-folk ind og gik over til kun at spille med 3 nede bagved.

Ståle svarede igen ved at sende Margreitter ind for Claudemir og spille 4-1-4-1, og det så lovende ud, da løverne indledte det første af de fire tillægsminutter med at stå og nøle med bolden nede ved Galatasarays ene hjørneflag.

Tyrkerne nåede dog at få mobiliseret et sidste forsøg, men karakteristisk nok endte det med et hjørne i de døende sekunder, som de ganske enkelt sparkede for langt, så det gik over mållinjen til et målspark, og så kunne de københavnske fans omsider ånde lettet op og fejre et overordentlig flot sejr over de tyrkiske mestre.

Ikke nok med at man slog dem 1-0 og bevarede håbet om at spille europæisk efter vinterferien, men man føjede endnu en fornem skalp til rækken af europæiske topklubber, der ikke har formået at vinde i PARKEN.


Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen, Olof Mellberg, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Rúrik Gíslason (56.: Christian Bolaños), Claudemir (87.: Georg Margreitter), Thomas Delaney, Youssef Toutouh (75.: Thomas Kristensen) - Nicolai Jørgensen, Daniel Braaten

Ikke benyttet: Jakob Busk, Christoffer Remmer, Igor Vetokele og César Santin